Uddannelse

Kulturkroner til unge filmentusiaster

FilmMaskinen i Frederikshavn jubler over KulturKANtens støtte i tre år

Det første hold på FilmMaskinen i Frederikshavn består af 13 elever, der det meste af 2013 har været i gang med forskellige filmproduktioner. Foto: Kim Dahl Hansen
Det første hold på FilmMaskinen i Frederikshavn består af 13 elever, der det meste af 2013 har været i gang med forskellige filmproduktioner. Foto: Kim Dahl Hansen Bent Bach

FREDERIKSHAVN: - Det er fantastisk. Nu er det ikke længere et projekt men første skridt på vej mod en etableret filmuddannelse, siger Jens Ole Amstrup, projektleder i FilmMaskinen i Frederikshavn.

Forleden nikkede den politiske styregruppe i KulturKANten, Nordjyllands nye kulturaftale, ja til FilmMaskinens ansøgning om støtte til at videreføre uddannelsen af unge filmentusiaster.

FilmMaskinen får 245.000 kroner om året i de næste tre år, og det får folkene bag pionerprojektet i Frederikshavn til at skrue op for ambitionerne.

- FilmMaskinen er et tilbud til unge mellem 17 og 25 år, som har mod på at prøve kræfter med filmmediet.

- På det første hold har vi 13 unge, der er i gang med tre filmproduktioner, som alle vises til Nordisk Filmfestival i starten af november. De arbejder med manuskript, med instruktion, med optagelse og klipning, og eleverne på det første hold kommer fra det meste af Nordjylland, siger Jens Ole Amstrup.

Uddannelse og erhverv

Med støtten fra KulturKANten håber han, at FilmMaskinen er kommet for at blive.

- Målet har hele tiden været at skabe en egentlig uddannelse og afledt erhvervsvirksomhed. Med støtte de næste tre år er vi kommet et kæmpe skridt nærmere det mål, siger Jens Ole Amstrup.

FilmMaskinen stiller ingen andre optagelseskrav end lysten til at prøve kræfter med filmmediet.

- Vi tager en personlig samtale med alle ansøgere. Det vigtigste er, at de unge brænder for det og er villige til at investere tid og kræfter i det. Det kan være første skridt på vejen mod en egentlig filmuddannelse. Vi har et tæt samarbejde med Århus Filmværksted, som kunne være næste step for de unge filmmagere, siger Jens Ole Amstrup.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden