Kusk: Vi skal være bedre offensivt
Målscoreren stiller sig ikke tilfreds med den offensive indsats mod SønderjyskE
Opdateret 14. juli 2018 kl. 13:04
FODBOLD: En hård kamp blev fredag vekslet til tre point, da AaB gæstede SønderjyskE fredag aften. Opgøret blev afgjort af AaB’s Kasper Kusk, der sendte et frispark i nettet med 10 minutter igen.
- Det var bare en sindssygt vigtig fornemmelse at få scoret, og det giver også noget selvtillid, lyder det fra ham.
AaB havde gennem kampen svært ved at komme frem til store chancer og generelt finde hinanden i det offensive. Det blev dog bedre i løbet af opgøret.
- Vi plejer at have det lidt svært på udebane - og især hernede. Jeg er før blevet kørt midtover mod SønderjyskE, så det kunne ikke være meget bedre. Men vi skal være bedre offensivt, hvor vi så står rigtig fint defensivt, siger målscoreren.
Kampen i Haderslev var den første for nordjyderne i den nye sæson i Superligaen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.