Kylling var årsag til udrykning
Flere brandbiler rykkede søndag morgen ud til røg i køkkenet
Opdateret kl. 17:59
AALBORG: Da Beredskabscenter Aalborg klokken 4.24 søndag morgen fik melding om bygningsbrand i en etageejendom i Aalborg rykkede de talstærkt ud med tre biler med en politibil oveni købet. Heldigvis viste det sig, da de nåede frem til Umanakvej, at det ikke brændte, der var bare røg i opgangen. Så brandvæsenets opgave blev at lufte ud og berolige beboeren den lejlighed, hvor røgen kom fra.
- Hun lå og sov, så hun var noget overrasket over alle de brandfolk og politifolk, der pludselig stod i hendes lejlighed, siger indsatsleder ved Beredskabscenter Aalborg Anders Brosbøl.
Årsagen til røgudviklingen var, at beboeren var faldet i søvn, mens hun havde en kylling i ovnen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.