Turisme

Kyst-feriehuse hitter

Overnatninger steg i fjor med 2,7 pct. i Jammerbugts sommerhuse

At bo i sommerhus ved kysten hitter hos turisterne i Jammerbugt, især dem fra Norge, Sverige og Danmark. Arkivfoto: Jens Morten
At bo i sommerhus ved kysten hitter hos turisterne i Jammerbugt, især dem fra Norge, Sverige og Danmark. Arkivfoto: Jens Morten Pressefotograf Jens Morten

JAMMERBUGT: Flere vælger at holde ferie i Jammerbugten og især de mange kystnære sommerhuse er et yndet rejsemål. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af overnatninger steg i 2012 med 2,7 pct. i forhold til året før, svarende til en stigning på 18.740.

Det er især norske, svenske og danske gæster, der er blevet flere af, mens tyskerne ligger stabilt og hollænderne er blevet færre.

Borgmester Mogens Gade (V) glæder sig over de nye overnatningstal, der viser en fremgang i kommunen over landsgennemsnittet.

- Vores indsats på turismeområdet kan ses, også på antallet af overnatninger i sommerhuse, og de to seneste weekenders rekordsalg af sommerhuse i Rødhus giver håb om yderligere vækst. Udviklingen medvirker til at fastholde Jammerbugt Kommunes position som landets tredjestørste turistkommune, målt på antallet af overnatninger, fastslår han.

Også turist- og erhvervschef René Zeeberg har svært ved at få armene ned.

- Det viser først og fremmest at vi har feriehustilbud, der appellerer til en bred vifte af målgrupper. Her er plads til både børn, forældre og bedsteforældre. Samtidig er det attraktivt for både nationale og internationale gæster at bo kystnært og midt i naturen med mulighed for oplevelser hele året. Vi har i en årrække arbejdet benhårdt med destinationsudvikling og sæsonudvidelse - en indsats som vi måske begynder at høste frugterne af nu, siger turistchefen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden