Læg en ekstra vare i din indkøbskurv
Lions Rold Skov Rebild samler på lørdag mad- og kolonialvarer ind til Børnecenter Himmerland i Skørping.
Lørdag den 3. december kl. 10.00 - 14.00 arrangerer Lions en madindsamling ved indgangen til Meny i Skørping, hvor de indsamlede varer doneres til Børnecenter Himmerland i Rebild. Indsamlingen er en ny landsaktivitet i Lions og et led i fejringen af Lions 100 års jubilæum.
Når kunderne går ind i Meny, opfordrer vi dem til at købe en ekstra vare og lægge den i indkøbsvognen, der er opstillet ved udgangen. Efter indsamlingen afleverer Lions varerne hos Børnecenter Himmerland.
- Vi vil gerne skabe en ekstra god julestemning i lokal området med en fyldt indkøbsvogn, siger Mary Jakobsen, præsident for Lions Rold Skov Rebild.
- Derfor er vi også glade for, at Meny medvirker, og vi håber, at mange på indkøb den dag lige smider en ekstra pose med noget lækkert i kurven, slutter Mary Jakobsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.