Jammerbugt

Lækre velholdte veteran biler fyldte torvet i Blokhus

Niels Henrik Lindhardt, ejer af Aabybro Mejeri kommer her med sin Rolls-Royce - ICE ONE, sidste års vinder af veteran konkurrencen i Blokhus. Foto: Flemming Dahl Jensen
Niels Henrik Lindhardt, ejer af Aabybro Mejeri kommer her med sin Rolls-Royce - ICE ONE, sidste års vinder af veteran konkurrencen i Blokhus. Foto: Flemming Dahl Jensen Flemming Dahl Jensen

Blokhus: Velholdte veteranbiler fyldte torvet i Blokhus søndag eftermiddag.

Mange havde taget turen til badebyen dels for at opleve det gode vejr, men sandelig også for at opleve de flotte biler.

- Det er fjerde gang, at byen afholder dette træf, som er blevet en konkurrence, hvor den flotteste model bliver præmieret med Grundejerforeningens Jubilæumspokal 2016.

De veltrimmede maskiner indtog Blokhus lige over middag og dommerne, som bestemmer, hvilken bil der skal vinde, var publikum på Torvet i Blokhus.

De fik udleveret stemmesedler, og så gjaldt det om at nærstudere de skønne former og den lækre lak for at finde den helt rigtige vinder.

Sidste års vinder var Niels Henrik Lindhardt fra Aabybro Mejeri, som vandt med sin flotte Rolls Royce, han indtog pladsen i Blokhus klokken 15.30 for at afleverer sidste års pokal til den nye vinder.

Årets vinder blev Heine Jensen fra Brovst, som fremviste en meget fin Limousine Pierce Arrow fra 1934. Bilen stammer fra USA og der er kun lavet 90 stk. af denne type. Heine Jensen anskaffede sig bilen for to år siden.

- Jeg købte den i USA og hver bil har et stelnummer og det viste sig at netop den bil jeg købte er den første, som blev produceret, fortæller Heine Jensen medens han stolt viser pokalen frem. Bilen vejer næsten 3 tons og bilen har en topfart på 160 km i timen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden