Debat

Aalborgenserne får ekstra regning: Motorvejen bliver meget dyrere

- De kommunale udgifter i forbindelse med statens anlægsprojekt bliver ved med at stige, og det eneste vi ved med sikkerhed er, at der kommer til at være endnu flere ekstraregninger i fremtiden, lyder det i indlægget. 
- De kommunale udgifter i forbindelse med statens anlægsprojekt bliver ved med at stige, og det eneste vi ved med sikkerhed er, at der kommer til at være endnu flere ekstraregninger i fremtiden, lyder det i indlægget.  Arkivfoto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

 

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Aalborgenserne må igen til lommerne for at finde endnu flere penge til Egholmmotorvejen. 

 De kommunale udgifter i forbindelse med statens anlægsprojekt bliver ved med at stige, og det eneste vi ved med sikkerhed er, at der kommer til at være endnu flere ekstraregninger i fremtiden.

I et helt nyt svar til mig fra By og Land fremgår det, at det efter budgetprocessen var overstået, er blevet klart, at der kan forventes ekstra løbende driftsudgifter til medarbejdertimer i størrelsesordenen 7,5 mio. kr. om året helt frem til en eventuel åbning af Egholmmotorvejen, da kommunen ”bidrager ind i det statslige projekt på flere områder”. Det er et usikkert estimat på en driftsudgift, der både kan blive større eller mindre end de 7,5 mio. 

Men det ligger til gengæld helt fast, at det er en udgift, der samlet kan beløbe sig helt op i underkanten af 100 mio. kr., som ikke tidligere har været beskrevet.

Hvis nogle troede, at Egholmmotorvejen kun ville koste skatteyderne i Aalborg de 60 mio. kr. om året i 10 år (600 mio. kr. i alt) som et flertal af byrådets partier har besluttet at donere, så tager de altså fejl.

Men det bliver værre endnu. Svaret til mig afsluttes med den foruroligende besked: ”Såfremt processerne forløber planmæssigt, forventes det at der fra næste budgetproces begynder at komme budgetbrikker”. Oversat til almindeligt dansk betyder det, at dels at skal vi ikke forvente, at der indenfor en overskuelig tidshorisont kommer et samlet overblik over de pt. ukendte udgifter, især på anlægsområdet, som vi vil blive nødt til at finde andre besparelser i budgetterne for at finansiere. Til gengæld skal vi forvente at fra og med efteråret 2025, vil der med jævne mellemrum dukke nye udgifter op, som vi ”bliver nødt til” at acceptere, fordi flertallet insisterer på at gennemføre projektet.

Et af de områder, hvor der kan komme nye udgifter, er til støjafskærmning. Jeg noterer med tilfredshed at efter jeg fik mine skriftlige svar på spørgsmål om støjafskærmning har også borgmester Lasse Frimand Jensen bedt om en redegørelse. 

Med god grund da det nu fremstår mere uklart, om Aalborg kommune kan ende med at skulle betale for noget støjafskærmning, fx på nogle af de kommunale veje, der skyldes støj fra Egholmmotorvejen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden