SVM-regeringen, SF og Radikale Venstre indgik en finanslovsaftale for 2025, som byder på en forsøgsordning med skolemad fra næste skoleår. Morten Thiessen (K), Aalborg Kommunes børne- og ungerådmand, kalder forsøget med gratis skolemad for "populisme af værste skuffe". 

Han pointerer, at gratis skolemad i Aalborg Kommune vil koste 100 millioner kroner om året og store etableringsomkostninger. For SF er det målet, at alle skolebørn får adgang til gratis skolemad senest i 2030.

Selv om børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) er meget begejstret for forsøget med gratis skolemad, er finanslovsaftalen både udtryk for spin, rendyrket stemmekøbspolitik, skole- og værdipolitisk bondefangeri og elendig prioritering af den kriseramte folkeskoles få midler og utallige opgaver.

Intet er gratis, kun lommeuld. Pengene til "gratis" skolemad tages blandt andet fra Center for Undervisningsmidler, der mister en femtedel af deres budget. Det er skandaløst. 

Forsøget om gratis skolemad er et populistisk supplement til den fallerede SRSF-folkeskolereform. Nu overvejer hver anden lærer at forlade lærerfaget på grund af dårlige arbejdsvilkår i folkeskolen dikteret af SRSF-tvangsloven nr. 409 fra 2013. Vikar- og inklusionskaos hersker på mange skoler.

Fagligt ophørsudsalg

Folkeskoleforligspartierne vender konstant ryggen til folkeskolevirkeligheden og forsøger at tie den ihjel. 20 procent af "underviserne" i folkeskolen er vikarer uden faglig ballast. Der er ikke penge, som folkeskoleloven kræver og har krævet siden 1899, til at ansætte kvalificerede uddannede lærere i folkeskolen.

Med den nye finanslovsaftale er der pludselig penge til gratis skolemad, men ikke til at gøre noget ved fagligt ophørsudsalg, lange skoledage, elevers mistrivsel, bekymrende skolefravær og voksende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste til forældre, hvis børn ikke vil i skole. Som en sociolog skrev i en kronik for nylig: "Vores søn har ikke været i skole siden før sommerferien. Lige nu visner han på sofaen."

Selv om en ny undersøgelse af de politiske "mirakelkure" smartphones og computere i folkeskolen dokumenterer, at de forstyrrer eleverne "alarmerende meget" på skolerne (hver tredje elev i 6. og 8. klasse vil hellere spille eller shoppe i timerne end modtage undervisning), er der ingen penge til bøger på skolerne.

Forsøget med gratis skolemad betyder, at der næste år afsættes 104 millioner kroner. Dette beløb stiger til 250 millioner kroner om året de næste tre år. Forsøget vil "både rumme mulighed for fuldt finansieret skolemad og skolemad med delvis forældrebetaling".

Børne- og Undervisningsministeriet estimerede i 2021, at indførelse af gratis skolemad på alle landets folkeskoler ville koste 3,3 milliarder kroner per år. I 2022 hed det, at prisen for en landsdækkende gratis skolemadsordning ville løbe op i cirka 6-8 milliarder kroner om året. Nu vil ordningen være meget dyrere. 

Gratis skolemad til alle er skolepolitisk overbudspolitik og bondefangeri af værste skuffe.

En analyse fra tænketanken Kraka viser, at antallet af børn, der lever i fattigdom i Danmark, er steget fra 43.000 i 2015 til 47.000 i 2022 i en periode, hvor dansk økonomi oplevede et markant opsving. Der er næppe råd til, at alle børn får gratis skolemad; men der er råd til, at nogle børn får det.

Da man i Esbjerg Kommune i 1907 indførte kommunal skolebespisning, var den kun for fattige børn. Krakas analyse viser, at de socialt dårligste bør få gratis skolemad - nu.