Vores land er under pres.

Danmark er det mest opdyrkede land i verden, globalt deler vi førstepladsen kun med Bangladesh.

Samtidig produceres der i Danmark mest kød pr. indbygger på verdensplan.

Kort sagt presser vi vores naturlige ressourcer i landet over det maksimale uden at give noget tilbage. Det har en graverende effekt på klimaet, biodiversiteten og den natur, der brødføder os alle.

Derfor er der behov for at nytænke vores fødevareproduktion. Og det kan vi godt.

Men udfordringernes størrelse kræver fælles rammer og handling. Derfor er vi glade for Asger Christensens opfordring til et stærkt fællesskab i EU 17. december i Nordjyske. Til gengæld skal hans slogan “mere for mindre” bruges mere hensigtsmæssigt. Det vil betyde flere gode og sunde fødevarer og samtidigt mindre naturødelæggelse og vandforurening. Videnskaben viser allerede vejen derhen.

Først og fremmest har vi brug for et økologisk og regenerativt landbrug. Lige nu taber vi næsten dobbelt så meget næringsholdig jord, end der bliver dannet. Med industrialiseringen begyndte man at sprøjte med kunstig petroleumsbaseret NPK-gødning. Samtidig sprøjtede man med pesticider, insekticider og fungicider, og slog dermed vigtige svampe, mikroorganismer samt nyttige insekter ihjel. Vi har brug for sund jord, som støtter planternes forsvarsmekanismer og gør dem mere robuste.

Men vi skal også omstille til en mere plantebaseret fødevareproduktion. I dag bliver 80% af landbrugsarealerne brugt til at producere foder til det animalske landbrug. I modsætning til det, bliver kun 11 procent brugt til produktionen af fødevarer til mennesker. Vi kan med fordel bruge flere arealer til dyrkning af grønsager og bælgfrugter.

Vi synes, at Venstres og andre partiers holdning om at det danske landbrug er det mest klimavenlige i Europa, i høj grad er misvisende. For denne holdning implicerer, at der ingen problemer er med vores form for landbrug. Dog er produktionen af animalske fødevarer klart mere klimaskadelig end produktion af plantebaseret fødevarer. Mens et kilo oksekød har et klimaaftryk på over 30 CO2-ækvivalenter, har et kilo bælgfrugter eller grøntsager et klimaaftryk på kun 1-3 CO2-ækvivalenter. Disse tal taler for sig selv.

Landbrug og fødevareproduktionen står for omkring en tredjedel af EU’s budget. Det betyder store finansielle muligheder for at omstille landbruget. Det er bare et spørgsmål om vilje, og hvad man bruger midlerne til. Her skal vi fokusere på videnskab og kendte principper frem for ideologi og gamle mønstre.

Vi er klar til at kæmpe for et europæisk landbrug, som er fremtidsparat og sikrer vores fødevaresikkerhed. For vi synes ikke, at der er et problem med fødevaresikkerheden i Europa. Vi har en enorm overproduktion af fødevarer i den vestlige verden. Bare fordi en hylde i supermarkedet er tom, er vores fødevaresikkerhed ikke truet. Til gengæld er den truet, når vi ikke omstiller vores landbrug til en mere bæredygtig og robust form, som kan modstå højere temperaturer og vandknaphed samt tager hensyn til naturen og biodiversiteten.