Anderledes forholder det sig for os, når vi går ud for at spise eller henter take-away. Her vælger vi ud fra stemning, indretning og menukort – og ud fra økonomi. Men det er meget sjældent, at vi kigger på økologien, og det undrer mig faktisk. 

Økologien er ikke synlig udenfor hjemmet

For hvorfor skulle vores forventninger til mad fri for sprøjtegifte og kunstige farvestoffer, hensyn til dyrevelfærd og øget biodiversitet være lavere, bare fordi vi får det serveret ude? Egentlig burde de vel snarere være højere, når vi betaler langt mere for måltidet, end vi kunne tilberede det for selv derhjemme?

Jeg tror, at det bl.a. handler om synlighed – og måske lidt om geografi. Vi er ikke så vant til at tjekke, om spisestederne har økologi på menukortet. Det økologiske spisemærke har ellers eksisteret siden 2009 og uddeles i tre kategorier: bronze (30-60 procent økologi), sølv (60-90 procent økologi) eller guld (90-100 procent økologi).

Det var tæt på at bortfalde, da ordningen, der ligger under Fødevarestyrelsen, stod til at miste sin bevilling fra nytår. Men det økologiske spisemærke blev reddet af en ny pose penge – og heldigvis for dét, for det er faktisk en af de få måder, vi forbrugere kan forvisse os om udbredelsen af økologi, når vi spiser ude.

På oekologisk-spisemaerke.dk kan man finde en oversigt over de 3.500 spisesteder i Danmark, der har modtaget mærket – og man kan zoome ind på sit eget område og få et overblik over udbredelsen. Når jeg zoomer ind på Aalborg, bliver jeg i første omgang positivt overrasket. Alene i Aalborg centrum er der opført hele 17 spisesteder med økologisk spisemærke. Men fraregner man de offentlige institutioner og kantiner, bliver der 9 alment tilgængelige spisesteder tilbage, heraf blot 5 steder, der ikke hører under et hotel eller overnatningssted.

Et spørgsmål om udbud og efterspørgelse?

Det er dermed ikke ret mange steder i Aalborg, man kan regne med, at ens latte er lavet på øko-sødmælk eller salaten med økologiske grøntsager. Til sammenligning har Aarhus centrum i alt 38 spisesteder – heraf 15 restauranter og caféer – opført med økologisk spisemærke.

Måske burde vi begynde at efterspørge økologi noget mere, når vi går ud og spiser. Der er som bekendt en sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud, og restauranterne bør jo vide det, hvis vi rent faktisk er villige til at betale for økologien. 

En anden pointe kunne være, at restauranter og caféer bør tjekke op på, om de i virkeligheden allerede er berettiget til at få det økologiske spisemærke. Hvis blot 30 procent af de varer, spisestederne bestiller, er økologiske, kan de ansøge om det gratis, økologiske bronzemærke. 

En sidste pointe kunne være at spørge spisestederne, om de vælger økologi på f.eks. bestemte varetyper – måske blot ikke så meget, så de når op på de 30 procent. Tilfældigt opdagede jeg forleden, at den burgerbar, vi havde hentet mad fra, markedsførte sig på at bruge økologisk kød – og det er da et sted at starte, indtil resten af burgeren følger med.