Landbruget til miljøkamp med ny viden

"Om igen". I to ord sammenfatter chefkonsulent for planteavl Jens Elbæk fra LandboNord landbrugets krav til politikere og myndigheder om de vand- og naturplaner, som siden nytår har sat nye, stramme rammer for ikke mindst nordjyske landmænds virke. Kravet bakkes op af formanden for planteproduktionssektionen i Landbrug & Fødevarer, Torben Hansen, Herfølge, og af chefkonsulent Leif Knudsen, Videncenter for Landbrug i Aarhus. - Det danske samfund har tabt 150.000 arbejdspladser siden 2008. Vi kan ikke acceptere en politik, der forstærker den udvikling, fastslår Torben Hansen. Landbrugets krav er hørt før, for det var også budskabet til Folketinget, da høringsfristen for vandplanloven udløb for et år siden, men nu har erhvervet selv skaffet sig tal at belægge kravet med: en undersøgelse af kvælstofindholdet i 234 drænudløb landet over, flere end 1000 analyser fra november 2011 til marts 2012, heraf de 204 i Nordjylland. - På op til 40 procent af lokaliteterne er indholdet af kvælstof i drænvandet så lavt, at tiltag til reduktion såsom ekstra efterafgrøder ikke vil have nogen effekt, fastslår Leif Knuden. Undersøgelsen viser, at koncentrationen af kvælstof i drænvandet fra markerne er 10-20 procent lavere, end det kunne forventes ud fra målinger i vandløb. Den første kortlægning Man har ikke tidligere i det omfang kortlagt næringsstofindholdet lige dér, hvor det kommer på afveje, dvs. bliver udvasket fra planternes rodzone. I vandplanerne er tilledningen af kvælstof til vandmiljøet baseret på målinger i vand ude i vandløbene i halvdelen af landet, mens resten er baseret på modelberegninger. Lige siden vandplanerne blev fremlagt, har landbruget angrebet det mangelfulde videngrundlag. Ministeriet lytter Den nye viden blev offentliggjort på et pressemøde i Brønderslev tirsdag, hvor også repræsentanter fra Miljøministeriet var til stede. Kontorchef Peter Kaarup nøjedes med at tilkendegive, at man i gennemførelsen af vandplanerne vil være opmærksom på den viden, man nu har fået. Målingerne har blandt andet - til landbrugets egen overraskelse - vist, at ikke mindst landbrugsområderne langs Limfjorden har meget lav kvælstofkoncentration i drænvandet. - Her vil tiltag som efterafgrøder have meget begrænset effekt, men det er i høj grad her, kravet bliver stillet, påpeger Jens Elbæk. Efterafgrøderne indebærer, at landmændene tvinges til at skifte fra vintersæd (typisk hvede) til vårsæd (byg), som giver væsentligt lavere økonomisk udbytte. Det rammer især planteavlere samt landbrug med svin og fjerkræ, og LandboNord har tidligere beregnet tab på omkring 375 kr. pr. hektar på en svineejendom, hvis kravet er 30 procent efterafgrøder. Men husdyrloven kan medføre krav om endnu højere andel af efterafgrøder i forbindelse med udvidelser af husdyrholdet - i teorien over 100 procent - blev det nævnt på mødet. - Det er krav, der fuldkommen ødelægger økonomien på disse ejendomme, påpegede Jens Elbæk.