Lasse Nielsen på vej til Sverige
Den tidligere AaB-forsvarer mangler kun at bestå et lægetjek
Opdateret kl. 12:35
AALBORG: Den tidligere AaB-forsvarer Lasse Nielsen er på vej til at skifte klub. Efter et par succesfulde år hos Gent i Belgien, som han i 2014 blev mester med, hedder næste destination Sverige. Nærmere bestemt Malmö FF, som Allan Kuhn i efteråret gjorde til svenske mestre - inden han blev fyret.
Avisen Sydsvenskan oplyser, at handlen stort set er på plads. Der mangler kun et lægetjek, og allerede senere torsdag kan de sidste formaliteter være ryddet af vejen.
Lasse Nielsen nåede 174 førsteholdskampe for AaB - inden han i januar 2014 blev solgt til Nijmegen i Holland. Det blev ingen succes, da klubben rykkede ned efter halvt år senere. Et lejeophold hos Gent blev dog så stor en succes, at den belgiske klub siden købte ham.
I Malmö FF bliver Lasse Nielsen genforenet med cheftræner Magnus Pehrsson, som han arbejdede under i AaB.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.