Det er de lave fødselstal, der i øjeblikket er politikernes helt store hovedpine. 

I Danmark fødes der 1,5 barn pr. kvinde, og vi skal ramme 2,1 barn pr. kvinde, før vi som samfund kan reproducere os selv - og opretholde et velfærdssamfund. 

Senest er familiepolitikken blevet sat på dagsordenen i forbindelse med Moderaternes sommergruppemøde. Her kaldte partiets formand, Lars Løkke Rasmussen, de lave fødselsrater for "det danske samfunds og Europas absolut største udfordring". 

Partiet drømmer om en familiepolitisk reform - og foreslår en trepartsaftale for småbørnsfamilier, inspireret af den grønne trepartsaftale, som blev indgået tidligere på sommeren.

Moderaterne fortjener ros for at anerkende problemet - og søge brede løsninger. Andre partier har dog også meldt sig på banen for at gøre det mere attraktivt at stifte familie. 

Dansk Folkeparti vil give et skattefradrag til forældre, der får tre børn, mens De Konservative vil give en såkaldt "bonus" på 20.000 kroner ved fødslen - et beløb, der reelt blot er en omfordeling af børnepengene.

Moderaterne selv foreslår en "familiekonto", der skal give familier mulighed for at sprede de økonomiske udgifter ved at få børn over en længere periode - i realiteten en form for lån.

Men lad os være ærlige. 

De konkrete forslag er uambitiøse og udviser absolut ingen vilje til reel forandring eller investering i børnefamilier. 

Tror politikerne helt ærligt selv, at det vil give danskerne lyst til at få flere børn? 

Politikerne griber fat i det mest velkendte fra den politiske værktøjskasse: Økonomisk incitament. Men jeg føler mig overbevist om, at vi her står med et problem, som stikker langt dybere - og her kan hverken skattelettelser, baby-check eller en ny statslig låneform gøre forskellen. 

Problemet ligger et andet sted: 

Vi skal gå på arbejde, som om vi ikke har børn - og vi skal passe børnene, som om vi ikke har arbejde. Det er en ubalance, der kræver langt mere end økonomiske incitamenter at rette op på.

Selvom der er blevet ændret lidt holdning undervejs, har statsministeren stadig bebudet, at alle, der kan arbejde, skal arbejde. Samtidig klager politikerne over de lave fødselstal, mens der skæres i midlerne til skoler og daginstitutioner.

Det hænger ganske enkelt ikke sammen. 

Selvom Moderaternes forslag ikke nødvendigvis fører os i mål, skal det alligevel hilses velkommen, at der er et øget fokus på familiepolitikken. Og Lars Løkke Rasmussen har ret, når han siger, at der er brug for en helhedsorienteret løsning. 

 - Svarene findes ikke alene ude på arbejdsmarkedet. De findes ikke alene ude i kommunerne, de findes ikke alene på Christiansborg. Jeg tror, det kræver, at man spiller på hele klaveret, sagde han ved sommergruppemødet ifølge Altinget. 

Der skal mere til end blot ord og små justeringer. Vi står over for en udfordring, der kræver en langt større indsats og reel vilje til at investere i fremtidens familier.