Nordjyske mener

Endelig tager nogen et opgør med denne håbløse rettighed, som slet ikke har hold i virkeligheden

Vi skal indrette os efter virkeligheden - og det skal give mening for både ansatte og arbejdsgivere

Kathrine Lykkegaard Jeppesen er redaktionschef hos Det Nordjyske Mediehus.
Kathrine Lykkegaard Jeppesen er redaktionschef hos Det Nordjyske Mediehus. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 10:39

Aalborg Kommune har netop taget de første indledende skridt i forhold til at give forældre ret til at holde fri for at passe deres syge børn med løn - i hele sygdomsperioden. 

Praksis er ellers - hvis man er overenskomstansat - at man har ret til én eller to dage med løn i forbindelse med børns sygdom. Rettigheden kan kun gives til én af forældrene, og kun indtil anden pasning er mulig. Samtidig kan arbejdsgiveren afvise at give forældreren fri, hvis det ikke er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen. 

Alle med børn ved, at sygdom desværre ikke tager hensyn til arbejdsgiveren - og begrænser sig sjældent til en enkelt eller to dage. 

Det er ikke unormalt, at små børn er syge én gang om måneden i de første leveår - og at sygdomsperioden strækker sig fra 3 til 7 dage. Det er helt naturligt - og er med til at opbygge immunforsvaret. Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra Lone Graff Stensballe, der er børnelæge på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet, som tidligere har udtalt sig til Samvirke om emnet. 

Og hvem andre end forældrene skal egentligt passe barnet, når det er sygt? Bedsteforældre er i stor stil stadig på arbejdsmarkedet, hvor der i høj grad er brug for dem. Og hvis de ikke er, er en del af dem måske ikke i en tilstand, hvor de skal udsættes for diverse sygdomme og smitte. 

Vores børn har ret til og krav på omsorg under sygdom. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden