Aftalen sikrer, at pensionsalderen stiger i takt med levetiden, men nu mener Socialdemokratiet, at aftalen skal genforhandles.

Mette Frederiksen argumenterer ikke for et egentligt stop for stigningen i pensionsalderen - selvom nogle har læst og forstået det sådan. 

Men hun mener, at stigningen skal foregå på en mere "lempelig og retfærdig" måde.

Hvad det helt specifikt betyder, er stadig uklart, men det er dog åbenlyst, at S bevæger sig mere i den retning, som de for kun få måneder siden kaldte "uansvarlig", da SF foreslog det.

Og Mette Frederiksen har ikke ligefrem fået stående ovationer for sit forslag.

Indtil nu har både DA, DI og Dansk Erhverv været ude med noget nær sønderlemmende kritik.

"Bekymrende", "rigtig dårlig ide" og "dybt uansvarligt", lyder nogle af reaktionerne.

Og selvom fagforeningerne indledningsvis klappede i hænder på skift, er der nu andre toner fra dele af bevægelsen. 

"Som mange andre blev jeg et øjeblik meget glad", skriver formand for 3F i Aalborg i Nordjyske, da han troede, at statsministeren havde forstået, at "vi ikke skal arbejde til vi dør". 

"Men så blev jeg klogere", skriver han. 

Uanset modtagelsen bliver forslaget formentlig en større gevinst for Mette Frederiksens chance for at blive genvalgt end for vores velfærdssamfunds fremtid. 

Da folkepensionen blev indført i 1957, var pensionsalderen 67 år, og en pensionist kunne forvente cirka 11 år på pension i gennemsnit.

Hvis politikerne ikke løber fra velfærdsaftalen fra 2006, vil en pensionist i 2040 i gennemsnit få 16,5 år på folkepension.

De mennesker har betalt skat hele livet, så de kan få den. Det lyder rimeligt. Men når vi lever længere og længere og mange til over 100, vil regningen ende med at blive for stor.

Det er uholdbart for velfærdssamfundet. For med færre til at betale og flere til at modtage, vil det betyde massive forringelser i den service, vi alle skriger på.

I stedet må der tænkes nyt og alternativt. Nedslidte skal have mulighed for at gå fra eller skifte spor. Til gengæld skal seniorer ikke behandles som en homogen gruppe, der har mindre værdi på arbejdsmarkedet.

Vi skal seriøst gentænke vores opfattelse af, hvor meget seniorer kan og skal på arbejdsmarkedet. Og hvor længe de kan blive ved med at bidrage.

Og hvis bedsteforældre eller oldeforældre ikke har lyst til eller kan holde til at arbejde i samme funktion som hidtil, er det ikke forfærdeligt at bede dem om at bidrage til velfærden. I vuggestuen, på plejehjemmet eller på sygehuset. 

Det sker allerede i nogen grad rundt om i landet. Og det kan sagtens udvides.

Ellers kan de ende med at blive den sidste generation, der oplever et velfærdssamfund.

Folk skal ikke "arbejde til de dør". Men måske lidt længere og i et mindre fysisk krævende job. Som det i øvrigt var planen med velfærdsaftalen i 2006.

Og hvis man vil have 30 år på pension, selvom man ikke er nedslidt, ja så må man betale selv.