For andre en uforståelig opvisning i noget, der hverken ser naturligt eller attråværdigt ud.

En af verdens sværeste sportsdiscipliner, bliver dressur kaldt, fordi den kræver et nærmest urimeligt potpourri af kvaliteter hos både hest og rytter.

Og måske sværhedsgraden er selve kernen til det altoverskyggende problem, som nu igen er brudt ud i lys lue. Og hvor de dårlige undskyldninger som altid står i kø.

Både den nordjyske dressurrytter Carina Cassøe Krüth og den britiske verdensstjerne Charlotte Dujardin trak sig for nyligt fra konkurrencer og dermed også OL, efter at lækkede træningsvideoer afslørede for voldsom behandling af deres heste.

På en af videoerne opildner erhvervsmanden og dressurrytteren Andreas Helgstrand til at piske en hest hårdere, kunne Nordjyske efterfølgende afsløre.

Det Internationale Rideforbund (FEI) har desuden fundet tegn på mishandling af heste ved OL, og idrætsmediet Monitor har publiceret en lang række billeder, som ifølge eksperter og dyrlæger viser danske dressurheste i potentiel ekstrem smerte.

Blå tunger, tydelige sår og hyperfleksion.

Og hvad siger Dansk Ride Forbund så til det?

Ingenting. Forbundet nægter at vurdere billederne, da de ikke ”finder materialet tilstrækkeligt.” Omfattende fotodokumentation og hård kritik fra førende eksperter er åbenbart ikke nok.

Det er langt fra første gang, at sager om mishandling af heste ser dagens lys. Og reaktionen fra de ryttere, som fanges i udåden, er den samme hver gang:

Enten holder de munden lukket – i modsætning til deres heste med blå tunger – eller undskylder sig med, at det var en enkeltstående fejl, der ikke afspejler, hvordan de normalt ”træner” deres heste.

Den samme forudsigelige sang.

Det mest paradoksale i alt dette er, at hestemiljøet generelt er kendt for at værne kategorisk om hestenes velbefindende. Fordi man ser hestene som sansende og intelligente væsener, der skal behandles med ordentlighed og respekt.

Vi så det blandt andet i sagen om John Byrialsen og hans omstridte Viegård Stutteri.

Vi så det, da en muldvarp i Operation X ved hjælp af skjulte optagelser afslørede heste blive mishandlet i en af Helgstrand Dressages stalde.

Forargelsen ville ingen ende tage, men det er, som om kærligheden og respekten for de sansende væsener krakelerer, når vi bevæger os op i ridesportens øverste luftlag.

Ikke for alle, men for alt for mange.

Da bliver hesten et mekanisk redskab til at opnå hæder, penge, medaljer og rosetter. Et stykke værktøj, som du uden omtanke og konsekvenser kan presse til ekstreme præstationer.

Koste hvad det vil.

Hvis ridesporten ikke selv evner at tage et opgør med den rådne kultur, som tilsyneladende hersker hos lidt for mange af dens topatleter, må vi grundigt og nøgternt diskutere, hvorvidt dressur har en fremtid som anerkendt sportsdisciplin.

Ellers vil vi ligesom med spækhuggere i en forlystelsespark eller elefanter i et cirkus kigge tilbage og sige:

Hvad I alverden tænkte man på?

Hvornår stopper dette cirkus?