Ordene ovenfor er min datters, og de faldt for omtrent et år siden. Men de kunne være mange andre unges, der på denne tid at året afslutter én ting og skal videre til noget andet.

Færdig med gymnasiet, med folkeskolen eller med første eller andet fjumreår kan man stå med følelsen af, at NU gælder det. Nu skal man tage et livsafgørende valg, nu lægger man skinnerne ud til resten af tilværelsen.

Selvfølgelig er det fint at tænke sig om, når det handler om ens fremtid, men det kan også give unødigt mange kvaler. For hvad hvis man vælger forkert? Tænk, hvis det 15 år senere viser sig, oh skræk og rædsel, at man ikke skulle have været læge men socialrådgiver? 

Derfor er det godt at vide, at det ikke findes et rigtigt valg.

Der findes mange.

Der findes selvfølgelig også nogle forkerte valg. Den gode nyhed er så bare, at langt de fleste forkerte valg kan føre til, at man senere tager et rigtigt valg.

Så kære dimittend: Gør dig endelig umage, når du bestemmer, hvad fremtiden skal byde på. Men hvis nogen, herunder dig selv, prøver at bilde dig ind, at dit valg er altafgørende, så kald bluffet. 

Myten om det rigtige valg opstår på bagkant, når man skriver historien om sig selv: Ved et lykketræf mødte man sit livs kærlighed til netop dén fest, og ved skæbnens gunst blev man optaget på netop dén uddannelse og mødte en gudsbenådet underviser, der afgjorde ens videre livsbane. Alt var del af en større plan - men kun på bagkant.

Sandheden er, at når du finder en livsvej, der føles rigtig, er det ikke nødvendigvis som at vinde i lotteriet. Du kunne have valgt andre veje, der føltes lige så rigtige. Hvis ikke i første, så i andet eller tredje forsøg.

Min datter holdt ved sit "forkerte" valg for et år siden og begyndte på den efterskole, vi flere år forinden havde meldt hende ind på.

Hun har haft det bedst tænkelige år, og nu er hun ikke i tvivl om, at skolen var det rigtige valg.

Det var den bare ikke.

Den var ét rigtigt valg ud af sikkert 100 andre, og heldigvis for det.