Og nu har også statsminister Mette Frederiksen (S) meldt sig på banen. 

På Instagram stiller hun et centralt spørgsmål: Hvordan skaber vi de bedste rammer for at have børn i Danmark? Hun efterlyser samtidig svar fra danskerne. 

"Og jeg holder fast i, at det er samfundets ansvar at sikre de bedste rammer for at få børn – og for at have børn i Danmark. Og her bliver vi nødt til at se på, om vi kan gøre mere", skriver hun på det sociale medie. 

Hun taler ind i den aktuelle politiske diskussion, som handler om, at vi føder for få børn. I Danmark fødes der 1,5 barn pr. kvinde, og vi skal føde 2,1 børn for at kunne reproducere os selv. 

Jeg glæder mig over, at samtalen tages alvorligt. Men jeg skal nok se det, før jeg for alvor tror på, at der er vilje til forandring. 

For det kræver mere end blot lappeløsninger at ændre på det faktum, at der fødes for få børn i Danmark. Det kræver mod til forandring, det kræver investeringer – og ja, det vil koste. 

Men det koster os mere at lade være.

Her er fire forslag til at skabe bedre rammer for nutidens børnefamilier: 

Bedre vilkår under barsel

I dag afgøres retten til løn under barsel i høj grad af overenskomster. Hvis man ikke er omfattet af en overenskomst eller andre aftaler, gælder funktionærloven, som for eksempel alene sikrer mødre halv løn fra fire uger før fødslen og 14 uger efter. 

Det gør, at arbejdsmarkedet i praksis spiller en alt for stor rolle i at afgøre vilkårene for barsel, hvilket burde være et fælles samfundsansvar, som også Mette Frederiksen skriver i sit opslag. 

Lovgivningen skal ændres og sikre et acceptabelt niveau. Det gør den ikke i dag. 

Kvalitet i pasningstilbuddene

Når forældre vender tilbage til arbejdsmarkedet, skal de kunne være trygge ved, at deres børn er i gode hænder. Selvom der er indført minimumsnormeringer, er effekten svær at få øje på. Kvaliteten i alt for mange institutioner er alarmerende lav - og samtidig stiger forældrebetalingen. 

Det er en uholdbar situation, der kræver handling.

Større fokus på kvindesygdomme

Mange kvinder kæmper i stilhed med sygdomme, der påvirker deres evne til at få børn eller deres helbred generelt. Det gælder for eksempel endometriose eller PCOS. 

Det er på tide, at vi tager kvinde-sygdomme alvorligt og investerer i forskning og behandling. Der er desværre stadig stor ulighed i sundheden og det har direkte konsekvenser for vores evne til at få børn. 

Familievenligt arbejdsliv

I mange familier giver det ikke mening at sætte børn i verden, når man kun kan være sammen med dem i de få mest krævende timer sent om eftermiddag - og frem til puttetid. 

I andre nordiske lande er der forskellige rettigheder, som sikrer en bedre balance mellem familieliv og arbejdsliv. 

I Norge har man ret til 10 (lønnede) barnets sygedage pr. forældre om året. I Sverige har forældre ret til at gå på deltid, mens børnene er under otte år. 

Det bør vi lære af.

Der er ingen tvivl om, at tiltag som ovenstående vil koste, og det vil være dyrt. 

Og der er nok ingen eksperter eller økonomer, der kan garantere, hvilket afkast det vil kunne give. 

Men i stedet for at betragte omsorg og støtte til familier som en udgift, bør vi se det som en nødvendig investering i vores samfunds fremtid.