Nanna Aakjær er fra Gjøl og iværksætter. 

Og siden hun var med i programmet Løvens Hule, har hendes liv haft mange op- og nedture, fortæller hun i programmet "Løvens Hule - Velkommen til virkeligheden", der lige nu sendes på DR.

Hun kæmper med salget af sine designermøbler. 

Hun kæmper med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen. 

Og hun kæmper med to investorer, som presser hende for at få hendes virksomhed til at vokse, så de kan få afkast på deres investeringer.

DRs programserie Løvens Hule har langt hen ad vejen serveret danskerne et urealistisk og overfladisk billede på, hvad iværksætteri er. At det går ud på at træde ind foran fem rige mennesker, sælge en idé og gå derfra som millionær med en virksomhed på vej mod stjernerne. 

Men langt de fleste iværksættere får ikke kapital fra "angel investorer", de fleste vokser ikke 1000 % hvert år, og de fleste sælger ikke virksomheden efter fem år til store millionafkast.

For det er hårdt arbejde, og selv med hårdt arbejde er der ingen garantier. 

Kun 40 procent af nystartede virksomheder overlever de første fem år.

De fleste iværksættere, der overlever, skaber en virksomhed, de lige akkurat kan leve af, og hvis de er dygtige og heldige, kan de ansætte nogle få mennesker, som også kan leve af virksomheden.

Derfor er denne leder også en stor cadeau til DR for at følge op på den oprindelige programserie med en ny, hvor man møder iværksætterne uden for studiet. 

Når lyset er slukket, og pengene skal tjenes. 

Når nedturene og svedeturene rammer, og konflikter mellem investorer og virksomheder opstår.

I Nanna Aakjærs virksomhed opstår konflikten blandt andet, når møbeldesignerens barnebarn vil sælge highend-møbler i møbelbutikker, og investorerne vil sætte priserne ned, så man kan sprøjte tusindvis af hylder ud i egen webshop.

I tilfældet med morsingboerne Regin og Bjarke fra Vinhuset går alting lige pludselig hurtigere, end de to karismatiske stiftere kan følge med til. Samtidig har de satset både hus, bil og opsparing på, at det skal lykkes. Det fører til stress, sortnen for øjnene og tårer over aldrig at se familien. For er det det hele værd? 

Det vil det kun være for de færreste, og mange iværksættere finder ud af, at en god ide og en flot investering kun bringer dig en lille del af vejen.  

Som Emil og Jakob fra Bland Selv Frø, der får en krammer og 300.000 kroner fra Hungry-medstifteren Morten Larsen, men ikke for alvor tør at gå hundrede procent fuldtid ind i deres frøvirksomhed til at starte med. 

Og regner 180.000 kroner forkert og får et chok, da de sidder med revisoren.

Og går ind på det tyske marked med gåpåmod og salgsvideoer med den ene af stifternes mor og uden det store begreb om, hvad det kræver. 

Der er ingen garanti for, at de tre virksomheder er blevet kæmpestore om fem år. Eller overhovedet eksisterer. 

Men det gør de nu, og det skal vi virkelig være glade for. At vi har Emil og Jakob og Regin og Bjarke og Nanna og de andre, der vil starte virksomhed og skabe vækst og arbejdspladser.

Men det er vigtigt, at det ikke er et glansbillede af iværksætterlivet med store investeringer og hurtige exits, vi formidler i medierne. Og derfor fortjener DR ros.