Beskyldningerne begyndte samtidig med de ændringer på debatredaktionen, vi foretog i slut november - herunder bl.a. nye retningslinjer - som jeg også nævnte i min leder fra Nytårsaften.

Kort fortalt: Vi har styrket den digitale debat, da jeg er overbevist om, at en mangfoldig, fri og til tider skarp nordjysk debat er en grundsten for et oplyst demokrati. Og jeg mener, at Nordjyske skal facilitere denne debat - også digitalt.

Jeg stoler ikke på, at de ukontrollerede sociale medier kan løfte denne opgave. Her regerer det vilde vesten, hvor debatten i stigende grad foregår i ekkokamre, og hvor den bliver stadigt mere polemisk og polariseret. Og hvor falske nyheder ofte er udgangspunktet for en debat, hvis kvalitet også er resultatet heraf.

Så det er en opgave for Nordjyske at sikre den gode samtale.

I ledere og kommentarer vil vi på Nordjyske udtrykke vores holdninger, men dem kan man sagtens være uenige i, for der findes ikke én rigtig holdning. Modstandere af Nordjyskes holdninger vil fortsat kunne komme til orde, og jeg kan trygt sige, at en beskyldning om, at vi ekskluderer bestemte synspunkter, er aldeles grundløs.

Faktisk er det svært - for ikke at sige umuligt - at føre en udviklende og berigende debat, hvis alle har den samme holdning, derfor hilser vi andre synspunkter velkommen.

Et andet kritikpunkt mod Nordjyske er, at vi i højere grad er begyndt at bede om dokumentation, når vi modtager læserbreve. Her er det vigtigt at understrege, at debatindlæg er underlagt medieansvarslovens regler som alt andet redaktionelt indhold, ligesom et debatindlæg er omfattet af dansk rets almindelige regler, herunder straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser. Man kan mene, hvad man vil, men man kan ikke bare slynge om sig med udokumenterede påstande og injurier - det kan ende med, at Nordjyske får en kendelse imod sig i Pressenævnet. Og den slags tager vi meget alvorligt.

Det er Nordjyskes - og i sidste ende mit - ansvar, hvad der står i Nordjyske. Derfor vil vi generelt fremover i højere grad faktatjekke og sikre dokumentation for indholdet i debatindlæg. På samme måde kan vi bede skribenter om at omformulere eller udelade dele af et læserbrev - eller helt afvise det - hvis det er konspiratorisk, injurierende eller på anden vis overtræder god presseskik.

Og dermed vender jeg tilbage til knægtelsen af ytringsfriheden.

Flere har brokket sig over, at deres debatindlæg ikke er blevet bragt i Nordjyske. Som mediemand er der ikke meget, der er vigtigere end ytringsfriheden, men der er ikke - og har aldrig været - en garanti for, at vi bringer et debatindlæg. Redigeringsretten er altid mediets og chefredaktørens, og ligesom med alt andet redaktionelt indhold træffer vi dagligt en række beslutninger om, hvad vi vil bringe, og hvad vi ikke vil bringe.

Ytringsfriheden handler om, at du inden for lovens rammer kan sige din mening, ikke at du har ret til at få den trykt i avisen.

Der er mange forskellige hensyn at tage, når vi sammensætter det bedste Nordjyske til vores abonnenter. Lever et debatindlæg op til førnævnte kriterier? Har vi det rette mix? Får vi hørt alle stemmer? Minder læserbrevet for meget om andre læserbreve, vi bringer? Har skribenten allerede fået bragt flere indlæg inden for kort tid?

Den skærpede debatprofil vil føre til kvantitativt færre, men kvalitativt bedre kommentarer og læserbreve. Og det er også udgangspunktet for den kvalificerede debat, som jeg vil opfordre alle til at bidrage til og deltage i.

Kun på den måde kan vi få en fri og mangfoldig kvalitetssamtale, der er med til at løfte hele regionen.