Nordjyske mener: De skøre taber pusten, og folk rykker ind mod midten

Der går en linje fra midtvejsvalget i USA til Nordjylland. Den er lang, og den snor sig, men den er der, og den begynder hos præsidenten i Det Hvide Hus.

Da Joe Biden vandt valget i 2020, skete det på løfter om at redde demokratiet fra den narcissistiske og kupparate Donald Trump. Traditionelle konservative, der under normale omstændigheder ville stemme på Republikanerne, forstod alvoren og skiftede til Demokraterne.

Men de gjorde det ikke uden forventninger til den nye præsident. Nu havde de gjort deres, nu skulle han gøre sit, og det skulle ske fra midten. De krævede, at der kom styr på den illegale indvandring, at der blev gennemført reformer af økonomien og den faldefærdige amerikanske infrastruktur, og at Biden for alt i verden ikke gav efter for woke-bevægelsen på Demokraternes venstrefløj.

På næsten alle punkter har Joe Biden skuffet, med undtagelse af sin store infrastrukturreform. Han har regeret fra venstre, og i alle meningsmålinger op til midtvejsvalget lå han derfor til tørre og velfortjente tæsk.

Alligevel blev resultatet det bedste til en siddende præsident i mange år.

Da det kom til stykket, stemte en stor del af de konservative vælgere nemlig igen på demokratiske kandidater, og igen gjorde de det mere af nød end af lyst. En hær af kuleskøre kandidater fra Donald Trumps Make America Great Again-bevægelse fik bøllebank, fordi vælgerne havde let ved at se, at de var – ja, kuleskøre.

Dermed blev det et valg, der understøtter det amerikanske demokrati. Et valg, der giver håb om, at den antidemokratiske feber, der stadig brænder i Det Republikanske Parti, trods alt er aftagende. Et valg, der bebuder et opgør med Donald Trumps greb om partiet. Og i øvrigt et valg, hvor også wokebevægelsens favoritter og mærkesager har lidt overraskende nederlag.

Kort sagt et valg, der svækker yderfløjene og sender et klart signal til politikerne om, at vælgerne ønsker brede, politiske løsninger på tidens reelle udfordringer.

Har vi ikke set det et eller andet sted før? Jo, i Storbritannien for eksempel, hvor populisten Boris Johnson er fortid, blot få år efter at have vundet en jordskredssejr, og erstattet af en kompromissøgende teknokrat.

Men selvfølgelig også herhjemme. De danske vælgere har netop sammensat et Folketing med svagere yderfløje og givet Mette Frederiksen et ubestrideligt mandat til at danne en bred regering over midten. De har vendt den skingre værdipolitik ryggen for en stund og forventer reformer, der vil øge arbejdsudbuddet og fremtidssikre sundhedsvæsenet, ældreplejen og forsvaret.

Dermed er linjen trukket fra Washington til København. Men kan den trækkes det sidste stykke til Nordjylland?

Det var vel det, vi så ved kommunal- og regionsvalget i 2021. Alle steder, hvor Socialdemokratiet i årevis har sidder solidt på magten gik de tilbage.

Ikke mindst i Aalborg. Også her kræver vælgerne løsninger. De er trætte af elendig forvaltning magen til den, som bl.a. Nordjyske har afdækket i Aalborg Kommune gennem de seneste måneder. Hvor skatteborgernes penge i ly af et dovent, politisk flertal er brugt på repræsentation og vennetjenester frem for bedre service. Nu bliver der forhåbentlig ryddet op.

Så ja, der går en linje fra USA til Nordjylland. Den er lang, og den snor sig. Men vi lever i en tid, hvor de magtfuldkomne svækkes, og hvor dem, der viser en reel interesse for de store udfordringer, vejrer morgenluft.