Undskyld, det er selvfølgelig Aalborg, der skal have ny borgmester. Men forskellen er ens, for i Danmarks tredjestørste by er borgmesterposten at betragte som socialdemokratisk ejendom. Uafbrudt i 98 år har en socialdemokrat siddet på byens øverste post. Vi nærmer os med andre ord et socialdemokratisk hundredårsstyre.

Nærmer vi os nu dets afslutning?

Spørgsmålet vil for nogle være nærmest blasfemisk, men det er velbegrundet. Når borgmester Thomas Kastrup-Larsen træder tilbage med udgangen af juli i år, er det nemlig efter to års konstant uro om ham selv, hans forvaltning og hans parti.

Ved seneste kommunalvalg gik Socialdemokratiet små 12 procentpoint tilbage og tabte sit absolutte flertal i byrådet. Siden har pressen måned efter måned kunnet afsløre ulovligheder og rod i kommunen: Udbygningsaftaler, skatteyderbetalte 3F-konferencer, store ølregninger på John Bull Pub og tilskud til en reklamefilm, der aldrig blev lavet, og en helikopter, der aldrig kom i luften.

Senest har Nordjyske afdækket, hvordan rådmand Nuuradin Hussein – ligeledes socialdemokrat – med stor iver blandede sig i en konkret familiesag og ifølge eksperter muligvis handlede i strid med loven.

På den baggrund er det naturligt at spørge, om Aalborg er ved at køre trætte i Socialdemokratiet, og om byens næste borgmester også bliver den sidste socialdemokrat i denne omgang? Spørgsmålet er kun endnu mere relevant i lyset af de rekordlave meningsmålinger for partiet på landsplan.

I løbet af de kommende uger skal Socialdemokratiet ud i kampvalg for at finde Thomas Kastrup-Larsens afløser. Foreløbig har tre kandidater meldt sig klar: de nuværende byrådsmedlemmer Lasse Frimand Jensen og Lisbeth Lauritsen samt tidligere udviklingsminister Flemming Møller Mortensen. Nuuradin Hussein, der fik næstflest personlige stemmer ved kommunalvalget i 2021, har ikke villet udelukke, at også han stiller op.

Vinderen vil få to år til at stoppe blødningen inden næste kommunalvalg, men vedkommende skal ikke forvente megen hjælp fra de øvrige partier i byrådet, hvor af flere vejrer mulighed for et systemskifte i Aalborg ved næste valg.

De borgerlige viser vilje til hård opposition. Venstres Jan Nymark Thaysen og Maja Torp og den konservative Morten Thiessen fik alle et godt valg i 2021, og det er på initiativ fra især V og K, sammen med Kristoffer Hjort Storm fra DanmarksDemokraterne, at Thomas Kastrup-Larsen har været sat under administration det seneste halve år som følge af rodet i hans forvaltning.

Morten Thiessen har i øvrigt markeret sig i offentligheden med en saglig og empatisk håndtering af Gravenshoved-sagen, der foreløbig er endt med en officiel undskyldning fra kommunen til flere end 100 tidligere elever, der blev udsat for overgreb. Det burde have været Thomas Kastrup-Larsens scene, men Thiessen overtog den.

På den anden fløj kører Enhedslistens Per Clausen og Det Radikale Venstres Jes Lunde benhård kamp imod 3. Limfjordsforbindelse, hvilket er populært i store dele af Aalborg, men til enorm irritation i Socialdemokratiet, der udadtil står sammen, men internt er splittet i spørgsmålet om en forbindelse over Egholm.

Det vil stadig kræve et jordskred, hvis Socialdemokratiet skal fravristes magten i 2025. Men det politiske opbrud i byrådet viser, at intet længere er umuligt, og det i sig selv er historien om Aalborg, en vaklende socialdemokratisk højborg, netop nu.