Sådan lød det fra et af de nyvalgte nordjyske folketingsmedlemmer, da Nordjyske spurgte om deres vigtigste løfte. Det er en formulering, der siger noget om viljen. Men også noget om begrænsningen.

For frækhed er ikke det samme som gennemslagskraft. Og det er gennemslagskraft, Nordjylland mangler.

Hvis man læser de nyvalgtes svar igennem, er der noget bemærkelsesværdigt. De er stort set enige.

Elnettet halter.

Virksomheder mangler rammer for vækst.

Unge flytter væk.

Kommuner er i ubalance.

Det er ikke svært at få øje på problemerne. Det er heller ikke svært at finde viljen til at gøre noget ved dem.

Det svære er noget andet.

For Christiansborg er ikke en scene. Det er en forhandlingsmaskine. Her flytter man ikke noget ved at være fræk alene. Man flytter noget ved at prioritere. Ved at indgå alliancer. Ved at give noget for at få noget.

Kort sagt: ved at være målrettet – og ja, også en smule kynisk.

Derfor er det også værd at hæfte sig ved, hvad der mangler i svarene. Der er mange “jeg vil arbejde for”. Få “sådan får vi det igennem”. Der er tale om samarbejde. Men ikke om, hvad man konkret vil stå sammen om – og hvad man er villig til at vælge fra.

Kontrasten findes et andet sted i landet.

På Fyn har kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner samlet sig i en fælles alliance med ét klart mål: at sikre, at fremtidens danske krigsskibe bliver bygget netop dér.

Ikke som en løs ambition. Men som en koordineret indsats med fælles retning og fælles pres på Christiansborg.

De ved godt, at opgaven er for stor til at løfte hver for sig.

Den erkendelse mangler stadig at blive omsat til handling i Nordjylland. For også her er udfordringerne større end det enkelte mandat.

Elnettet bliver ikke udbygget af én politiker.

Tognettet bliver ikke elektrificeret af én ordfører.

Vækst skabes ikke af én dagsorden.

Det kræver, at nogen beslutter sig for, hvad der er vigtigst – og arbejder sammen om netop det.

Også når det betyder, at noget andet må vente.

Det er her, den politiske disciplin begynder. Ikke i viljen til at tale Nordjylland op. Men i evnen til at vælge til og fra. Og i viljen til at stå sammen – også når det ikke giver point i eget parti.

Valget har i praksis udvisket de klassiske blokke. Det giver en mulighed. For hvis skillelinjerne alligevel er flyttet, er der også større rum for at samle sig om fælles interesser. Spørgsmålet er, om nogen griber den.

Det afgørende er ikke, hvor frække de nordjyske politikere er hver for sig.

Det afgørende er, om de formår at bruge deres fælles styrke.

Ellers risikerer Nordjylland igen at stå med det samme resultat:

Enighed om problemerne.

Og for lidt, der faktisk bliver flyttet.

Stefan Buur Hansen er ansvarshavende chefredaktør for Nordjyske.