Nordjyske mener: Det vil være en fejl at lade de dårlige sager fælde dom over hele politistyrken

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har udtalt, at han er bekymret over kulturen og adfærden i politiet, og her henviser han blandt andet til, at seks betjente fra Københavns Politi er blevet anholdt og sigtet for tyveri og besiddelse af narko.

Dertil kommer sagen fra Sydøstjyllands Politi, hvor det er blevet besluttet at nedlægge en meget omtalt specialenhed af civilklædte betjente, der blandt andet har opereret i nattelivet. Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) har tidligere behandlet - og er i gang med at behandle - flere sager vedrørende betjente fra specialpatruljen.

Også en sag, hvor en mand blev anholdt ved Christiania i København, har vakt debat om politiets magtanvendelse ved eksempelvis anholdelser.

Selvom ingen af de seneste meget omtalte sager er foregået i Nordjylland, så er der også eksempler på nordjyske betjente, som træder ved siden af i mødet med borgerne. 

Ser man på Den Uafhængige Politiklagemyndigheds seneste årsberetning, så afgjorde klagemyndigheden 35 nordjyske adfærdsklager i 2022 - adfærdsklager kan for eksempel være en klage over, at en ansat har talt uhøfligt eller har brugt unødvendig magt.

I to af de 35 nordjyske sager fandt Politiklagemyndigheden, at der var grundlag for at udtale kritik af politiets adfærd. På landsplan afgjorde DUP 960 sager om adfærdsklager i 2022 og udtalte kritik i 30 af dem. 

I den offentlige debat har der været kritik af, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed alene kan undersøge enkeltsager og dermed ikke, om der er et grundlæggende problem med kulturen i politiet.

Siden 2017 er der sket en stigning i antallet af klager over politipersonalets adfærd, og det giver på den baggrund god mening at undersøge, om de omtalte enkeltsager er udtryk for et større problem.

Møgsagerne bør ses som en mulig katalysator for eventuelle nødvendige forandringer, og hændelserne har da også udløst en diskussion om nødvendige reformer og forbedringer inden for politiet. Og hvis systemet reagerer effektivt ved at undersøge sig selv og påtage sig ansvar, kan det styrke tilliden til politiet og vise, at der er en vilje til at lære og forbedre.

Samtidig må det understreges, at de enkelte sager ofte relaterer sig til individuelle fejl, snarere end det er en refleksion af hele politistyrken, og vi må holde fast i at skelne mellem enkeltpersoners handlinger og eventuelle systemiske problemer. 

En bred og grundlæggende tillid til politiet er afgørende for et velfungerende samfund, og det er i alles interesse at arbejde hen imod et retfærdigt og ansvarligt politi.  

Det betyder, at vi skal gøre os umage for at undgå at generalisere og samtidig huske at anerkende de betydelige bidrag, som flertallet af politibetjente yder hver eneste dag.