Nordjyske mener: Din indkøbskurv stemmer ikke. Nogen har et forklaringsproblem
Vi er vidne til et mistænkeligt paradoks i dagligvarehandlen
Priserne på fødevarer i dagligvarehandlen fortsætter med at stige og har nu nået det højeste niveau nogensinde. Foto: Torben Hansen
Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed.
Lad os begynde med den gode.
Priserne på de globale råvarebørser - korn, mejeriprodukter, sukker, olie, vegetabilske olier mv. - er over de seneste 16 måneder faldet næsten uafbrudt. Faktisk er priserne næsten en fjerdedel lavere, end da de toppede tilbage i foråret 2022 - kort efter Ruslands invasion af Ukraine.
Det var den gode nyhed.
Den dårlige er, at du skal kigge langt efter de massive prisfald på råvarer, når du griber indkøbskurven i et supermarked herhjemme.
Priserne på fødevarer i dagligvarehandlen fortsætter med at stige og har nu nået det højeste niveau nogensinde, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Med andre ord: Det har aldrig været dyrere at fylde indkøbskurven. På et tidspunkt, hvor alt fra råvarer til energi og fragt er blevet mærkbart billigere.
Hvordan hænger det lige sammen, vil nogen spørge. Svaret er: Det gør det ikke.
Men forklaringen er ligetil.
Et sted i værdikæden sidder nogle virksomheder og skummer fløden, mens forbrugerne pelses, når de hiver alt fra kød til smør ned i kurven.
Hvor i værdikæden, fløden skummes, er uigennemskueligt. Helt ude ved frontlinjen, i dagligvarebutikkerne, er kampen om kunderne hård og indtjeningen under pres, så blikket skal med stor sandsynlighed rettes mod leverandørerne.
Mange af dem havde travlt med at hæve priserne, da omkostningerne til råvarer, energi og fragt steg. Nu er omkostningerne faldet igen. Over en lang periode. Men har de travlt med at sænke priserne igen?
På ingen måde. Går den, så går den.
Nogen vil kalde det godt købmandskab. Andre ufin udnyttelse af en inflationskrise, som har fået forbrugere over hele landet til at rive sig i håret.
Det mest triste er imidlertid, at de stigende dagligvarepriser i bund og grund er udtryk for dårlig konkurrence. Det er værre end virksomheder, som hæver priserne mere, end deres omkostninger stiger - og undlader at sænke dem igen, når de kan.
Grådighed har mange ansigter, men den skulle gerne holdes i skak af velfungerende konkurrence om kunderne. Det gør den tilsyneladende ikke.
Et godt eksempel er mejerigiganten Arla, som sidder på et næsten monopol og sidste år slog alle rekorder med en omsætning på over 100 milliarder kroner - stort set udelukkende drevet af prisstigninger.
Mon ikke det halvårsregnskab, der lander om lidt, også er skrevet med guldbogstaver?
Virksomheder må gerne tjene penge, og mange penge, men det er giftigt, når årsagen bag er fravær af reel konkurrence.
Arla og de andre stortjenende leverandører kunne jo passende komme med noget, der bare minder om en god forklaring.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.