Nordjyske mener: Vi gider ikke rige svin, der scorer kassen

LEDER:Når vi ringer til nordjyske erhvervsfolk for at interviewe dem om et nyt årsregnskab, der springer i øjnene, er der tit et genkendeligt mønster, som går igen.

Et mønster, som rejser en vigtig diskussion, og hvor vi som landsdelens største uafhængige nyhedsmedie spiller en vigtig rolle.

Det drejer sig om den måde, vi taler om penge. Pengene i nordjysk erhvervsliv, der både fylder, fascinerer og forarger, og som man ikke kan komme udenom, når man beskæftiger sig med erhvervsjournalistik.

Problemet er bare, at pengene er blevet nærmest dæmoniseret. I vores landsdel misundeliggjort i en sådan grad, at erhvervsfolk vægrer sig ved at snakke om dem. Vi ser det gang på gang.

Ringer vi for at spørge til et rigtig godt regnskab, vil man helst ikke tale om det, for man skulle jo nødigt virke pralende. Og hvad mon kunder og samarbejdspartnere vil tænke?

Nej, puha, ellers tak.

Er regnskabet dårligt, er reaktionen nogenlunde den samme. Det er da ikke noget at skrive om, lyder det så. Skulle vi ikke finde noget vigtigere at beskæftige os med?

Selvfølgelig. Bevares. Om forladelse.

Man fristes til at spørge de nordjyske erhvervsledere, om vi kun skal ringe, når det går jævnt? Ikke for godt, ikke for skidt, bare ganske middelmådigt, så det skaber så lidt røre som muligt. ”I denne virksomhed går det nogenlunde,” kunne vi døbe artiklerne, og hvor ville de dog være ligegyldige.

Det kan undre mig, at mange nordjyske erhvervsfolk er så fåmælte, når spotlyset rettes mod selv flotte bundlinjer. For vi skal da turde tale succeser op – og stå ved dem. Med rank ryg og stolthed i stemmen.

At man ikke vil prale, er nærmest essensen af at være nordjysk, det forstår jeg, men måske erhvervsfolkenes fåmælthed også skyldes den måde, som bundlinjer i årevis er blevet omtalt på.

I store danske medier er der nærmest ugentligt overskrifter om rigmænd, der scorer kassen, tjener kassen, forgyldes eller skovler penge ind. Den får ikke for lidt. Og når overskrifterne kyles på forsiden og på de sociale medier, løber forargelsen over ”de rige svin” hurtigt.

Heri ligger en erkendelse, som medierne bør tage på sig. Erkendelsen af, at de ord, vi vælger, når vi skal beskrive, hvordan virksomheder tjener penge, ikke er ligegyldige. De er med til at rammesætte, hvordan indtjening forstås.

På nordjyske.dk og i Nordjyske Stiftstidende bør du ikke møde nogen, der tjener kassen, scorer kassen eller skovler penge ind. Det er ikke sådan, vi vil omtale driftige og dygtige erhvervsfolk. Det er ikke en taleform, vi vil fodre.

For nogle uger siden faldt vi desværre i gryden, da vi skrev, at det diskrete brødrepar Jacob og Anders Christensen ”skovler danskernes penge ind” på onlinekasinoet Spilnu.dk.

Det gør de selvfølgelig ikke.

Skovle er noget, man gør, når der ligger sne i indkørslen. Når det bruges som en metafor for indtjening, får det uvægerligt en negativ klang. Så taler vi til den misundelse og forargelse, som vi gerne vil gøre op med.

Selvom penge fylder meget i erhvervsjournalistik, er det vigtigt at pointere, at den i lige så høj grad handler om mennesker. Om succeser, fiaskoer og følelser. Sagen er bare, at pengene ofte er en god markør for, hvem der virkelig rykker i erhvervslivet.

Hvem der for alvor er lykkedes med at skabe noget, der vokser sig stort og fører arbejdspladser med sig. Hvem der er med til at drive udviklingen. Og det er jo egentlig det, det handler om.

Uden et velfungerende erhvervsliv, der tjener penge, ingen vækst, beskæftigelse og fremdrift i vores region. Derfor skal vi på en ordentlig måde omtale de mennesker, som lykkes med at skabe blomstrende bundlinjer, ikke banke dem ned under gulvbrædderne.

Og hvis vi lover det, skal I love at snakke med os – både når det går godt og skidt. Ellers lærer vi aldrig af hinandens op- og nedture.