Nordjyske mener: Thomas Kastrup-Larsen i hastig exit. To årsager er oplagte

LEDER:Om det kom som et chok eller ej, kan altid diskuteres.

For Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen har gang på gang slået fast, at han ikke skulle pensioneres fra jobbet som politisk chef for Nordjyllands største by.

Og med 25 år i lokalpolitik, heraf de seneste godt ni år med plads i borgmesterstolen, var det klart, at datoen for et stop rykkede nærmere.

Og så alligevel.

Da meldingen fra Socialdemokratiet i Aalborg tirsdag aften tikkede ind, at Thomas Kastrup-Larsen ikke genopstiller ved valget i 2025 og samtidig takker af som borgmester allerede til sommer, kom det i hvert fald som en overraskelse.

Manøvren med at lade den siddende borgmester abdicere midt i en valgperiode har socialdemokraterne brugt før.

Den er oplagt til at køre et nyt navn stærkt i stilling, så kandidaten har et forspring, når valget står. Og det var også metoden, da Kastrup-Larsen blev spillet på banen som afløser for Henning G. Jensen.

Det nye - og overraskende - denne gang er, at der ikke står en ny mand eller kvinde klar.

Thomas Kastrup-Larsen tager reelt sit gode tøj og går. Har sat sig selv over partiet uden at sikre tronfølgen, og det må vække ærgrelse og en følelse af svigt hos nogle af kollegerne i S - mens oppositionen må øjne muligheden for at komme i offensiven.

En undskyldning for at komme så hurtigt ud ad døren kan være, at Thomas Kastrup-Larsen efterhånden er slidt, og desuden er en presset mand.

Slidt efter år på en hård politisk post med vigtige poster i KL, Aalborg Havn, lufthavnen, NT plus det løse - og ikke mindst en vedvarende og bidende kritik for at vende 180 grader fra modstander til fortaler for den 3. Limfjordsforbindelse over Egholm.

Presset efter flere afsløringer af rod i hans forvaltning med manglende sagsgang, bilag og dokumentation for, hvad skattekronerne er gået til. Og dét i et omfang, så han i dag er sat under administration - og med stor sandsynlighed er den mest stækkede borgmester i landet - mens tilsynsmyndighederne oveni kigger kommunen efter i sømmene.

Meget tyder på, at han i sin tid overtog en problematisk intern kultur i visse dele af administrationen. Det var ikke hans skyld. Men meget tyder også på, at han først meget sent, og reelt først da medierne begyndte at bore i kommunens omgang med borgernes skattekroner, indså, at han aldrig havde fået taget den hårde kamp med kulturen - og dermed selv var blevet en del af den.

Skeletterne i skabet vil utvivlsomt klæbe til Thomas Kastrup-Larsens eftermæle. Det kan han ikke løbe fra.

Men det er naturligvis ikke det bærende indtryk, som borgmesteren efterlader sig.

I Kastrup-Larsens regeringsperiode har Aalborg udviklet sig til en egentlig moderne storby. Med øget tilflytning, masser af nybyggeri, et eftertragtet miljø for unge studerende og med en levende kultur - mens den omdiskuterede 3. Limfjordsforbindelse nu også langt om længe er sat på formel. Hans fingeraftryk kan ses på alle disse landvindinger, så det historiske portræt af Aalborgs snart afgående borgmester er ikke kun sort/hvidt.

Det viser snarere en mand, der er en dygtig politisk håndværker med markante resultater til følge, men som på de interne linjer ikke i samme grad kom i mål.