Et erhverv blev lukket med tvang og uden lovhjemmel. Begrundelsen viste sig at være en skræmmekampagne, der uden hold i virkeligheden stigmatiserede Nordjylland som det nye Wuhan.

En granskningskommission slog fast, at der var tale om groft kritisabel adfærd – selv fra statsminister Mette Frederiksen. Men hendes vildledning af befolkningen blev vurderet til at være uagtsom.

Og ansvaret?

Det har ingen taget på sig, og med rigspolitichef Thorkild Fogdes genindtræden i sit embede – efter at være blevet frifundet i en tjenstlig undersøgelse – kan vi konstatere, at ingen heller bliver pålagt et ansvar.

Så her er slutresultatet: Tidligere fødevareminister Mogens Jensen tog en politisk konsekvens og forlod sin post. Statsminister Mette Frederiksen fik en ligegyldig næse af Folketinget. Syv embedsmænd fik en advarsel og kunne fortsætte, hvor de slap.

Ellers ingenting.

Det er ikke godt for borgernes retsfølelse og tillid til både det politiske system og centraladministrationen, at ”systemet” kan fejle så markant og med så enorme tab – uden at nogen kan drages til ansvar.

Her tænkes ikke kun på et juridisk ansvar. Vi må gå ud fra, at de tjenstlige undersøgelser er nået frem til de rigtige afgørelser.

Men det er ikke holdbart, at uvidenhed og manglende kompetencer blot får lov til at passere. I alle andre hjørner af samfundet er alvorlige fejltagelser, som sker på grund af manglende viden eller evner, i sig selv diskvalificerende. Det oplever såvel topchefer som medarbejdere dagligt rundt om på de danske arbejdspladser. Eller i sportsklubber. I kulturlivet.

Det er selv sagt ikke ulovligt at være udygtig, men det burde være et parameter for, om en person fortsat kan bestride en toppost i centraladministrationen.

Nuvel, det er her, vi står. På Christiansborg er Venstre og Moderaterne løbet fra løfter om at ville støtte en advokatundersøgelse af statsministerens ansvar. Mette Frederiksen er i stedet blevet deres chef. Fagforbundene for de involverede embedsmænd glæder sig over, at sagerne er afsluttet. Fra nærmest alle hjørner lyder der et fælles suk: lad os nu komme videre.

Og det skal vi selvfølgelig også.

Men spørgsmålet er, om vi som samfund har taget ved lære af minkskandalen og kan undgå gentagelser i fremtiden, når intet ansvar er placeret?

Vi står i den bizarre situation, at den eneste konkrete påmindelse om lovbruddet – ud over de lukkede minkfarme – bliver en udstilling af de ti embedsmænd som voksfigurer. Det er Frihedsbrevets chefredaktør Mads Brügger, der står bag ”Magtens Voksmuseum”, og han vil gerne skabe en fælles bevidsthed om, at det moralske kollaps i toppen af embedsværket aldrig må gentage sig.

Brügger insisterer på, at der er tale om en udstilling med ”værdighed”, men det er naturligvis en løgn. Værdighed var og bliver aldrig en del af minkskandalen.