Lad mig slå fast: Det vil være et historisk skifte, den dag trykpressen spytter den sidste udgave af Nordjyske ud.

Siden ”Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger” udkom for første gang 2. januar 1767 har Nordjyske under forskellige navne udkommet på papir. Så det er 257 års fortællinger, afsløringer og minder, der knytter sig til avisen. Det er en historie, vi er stolte af, og det er den historie, der er fundamentet, som Nordjyske står på i dag. Men det er ikke et fundament bygget af papir.

Beslutningen er som sådan ikke ny. Vi har længe fortalt, at fremtidens måde at levere regionale nyheder på er digital, og at der er en udløbsdato på papiret. Det nye er, at vi har præsenteret en strategi, hvor vi er konkrete på, hvornår vi tror, den udløbsdato mere præcist er.

Når vi står i februar 2024 og kigger ud i fremtiden, ser det ud til, at den dato ligger omkring årsskiftet 2027. Men der er ikke en endelig dato endnu. Der er ikke en deadline. Det er en digital ambition, som bliver truet, hvis den trykte avis lever for længe.

Igennem mange år er der færre og færre, der vælger avisen til. Og den udvikling fortsætter kun. Samtidig så vi sidste år et annoncemarked, der især på tryk røg ud over kanten. Næsten en fjerdedel af de kroner, der blev brugt på en trykt annonce forsvandt – på bare et år. Penge, der ikke kommer igen.

I 257 år har Nordjyske under en lang række navne udkommet på papir. Her det første eksemplar af ”Nyttige og fornøyelige Jydske Efterretninger” fra 2. januar 1767.

Samtidig skal en avis trykkes. Og den skal distribueres. Marginal-omkostningerne stiger for den enkelte avis, jo færre trykte aviser, vi skal have gennem systemet.

Vi har allerede truffet nogle hårde beslutninger på bagkant af denne udvikling, som jeg tidligere har redegjort for på lederplads. Nordjyske kan ikke længere købes på tanken eller i supermarkedet, antallet af ugeaviser er mere end halveret, og vi valgte ved årsskiftet at hæve prisen for et abonnement.

Nu har vi altså sagt højt, at udfasningen af printavisen er nødvendig og kan ses i horisonten. Vi risikerer at bruge al vores tid, penge og fokus på at holde en døende platform i live. Ja, vi kunne sikkert forlænge levetiden en smule, hvis vi virkelig satte os for det, men det ville være at udsætte det uundgåelige. De penge vi tjener, vil jeg vil hellere investere i journalistik, end jeg vil investere i papir.

Heldigvis er fantastisk journalistik ikke afhængigt af at udkomme på papir. Vores ambitioner om at udkomme med relevant lokaljournalistik i verdensklasse lever i bedste velgående. Og den ambition skal du mærke på alle de platforme, du møder os på. Det gælder også fortsat i avisen, så længe den findes.

Jeg har ikke sat mig i stolen som ansvarshavende chefredaktør for at holde en trykt avis i live. Mit job er at videreudvikle Nordjyske som et kritisk, uafhængigt, regionalt nyhedsmedie. Som en uundværlig del af livet og hverdagen i Nordjylland. Og for at kunne det, bliver vi nødt til at være modige og tage det sidste ryk mod en 100 procent digital fremtid, når tid er.

Ellers vil det først ende med Nordjyskes død. Og det er ingen i Nordjylland tjent med.