Der blev sat et – foreløbigt – punktum for en debat, der har raseret i Nordjylland i cirka 50 år. For efter flere års venten landede torsdag eftermiddag Vejdirektoratet og Transportministeriets forslag til en anlægslov og nye miljøkonsekvensvurderinger, der sammen skal bane vejen for den debatterede 3. Limfjordsforbindelse.

Et punktum, som Aalborg og hele Nordjylland har brug for. Efter planen bliver anlægsloven vedtaget af Folketinget til februar, og da Egholmlinjen er en del af et større infrastrukturforlig, som der er et bredt politisk flertal bag, så er forbindelsen så godt som vedtaget.

På Nordjyske har vi gennem årene bakket op om endnu en forbindelse over fjorden. Af den simple grund at den er nødvendig.

Limfjordsbroen blev taget i brug i 1933, tunnelen i 1969 og i de efterfølgende 54 år er trafikmængden kun vokset. I dag er kapaciteten på bro og i tunnel for længst overskredet, og alle fremskrivninger viser tydeligt, at der vil komme stadig mere trafik.

Allerede i dag kræver det betydelig tålmodighed at skulle krydse fjorden morgen og aften, og samtidig er sårbarheden ved uheld udtalt.

Især for Vendsyssel er det en yderst vigtig forbindelse. Uden den risikerer den nordligste del i endnu højere grad at blive sat af udviklingen. Befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik tegner et dystert billede af landsdelens fremtid, og skal al politikernes tale om sammenhængskraft og "et Danmark i balance" blive til mere end ord, er en 3. Limfjordsforbindelse et nødvendigt projekt.

Også selvom det bliver Danmarks dyreste stykke motorvej, og den såkaldte interne rente – hvor meget økonomisk gevinst, samfundet får ud af projektet – ikke er imponerende. Nu er der heller ikke noget krav om, at egnsudviklingsstøtte med vold og magt skal give sorte tal på bundlinjen.

Den nordjyske uenighed har da heller ikke handlet så meget om nødvendigheden af en ny forbindelse. Den vil flertallet gerne have. Men voldsom uenighed har der derimod været om linjeføringen, og den - til tider ganske overophedede - debat har stået på, siden Folketinget tilbage i 2014 traf beslutningen om, at den skulle gå via Egholm.

Det gjorde politikerne på baggrund af en VVM-undersøgelse fra 2011, hvor Vejdirektoratet undersøgte tre linjeføringer - via Egholm, via Lindholm og en udvidelse af den nuværende tunnel.

Anbefalingen fra Vejdirektoratet var ganske klar: Egholm-linjen var den bedste. Blandt de afgørende punkter var det, at en udbygning af E45 ville gøre det endog meget tidkrævende at komme til Vendsyssel, mens anlægsarbejdet stod på.

På Nordjyske har vi valgt at bakke op om anbefalingen fra Vejdirektoratet – til trods for, at projektet også kommer med mange problemer. En motorvej er en af den slags naboer, ingen ønsker sig, og fuldt forståelig er protesterne fra dem, der har udsigt til mere støj.

For natur og dyreliv er det selvsagt heller ikke optimalt med en motorvej. Og selvom torsdagens forslag i højere grad tager hensyn til naturen, så er der ikke, siden vi gik væk fra grusveje og hestevogne, anlagt en eneste kilometer asfalt, der ikke har skabt mere eller mindre ravage. Selv en cykelsti spolerer biodiversiteten.

Nordjyskes opbakning betyder ikke, at vi vil agere hyldestkor frem til 2032, hvor forbindelsen ventes færdig. Vi vil fortsætte med at følge processen intenst og kritisk, som vi i øvrigt har gjort hele vejen. Og vi vil også give plads til kritiske stemmer og facilitere den nødvendige debat. Det er godt for demokratiet, sammenhængskraften i regionen og i sidste ende for hele projektet.

Men vi kan ikke begynde forfra hver eneste gang, snakken skal tages. Det er ikke længere en diskussion, om vi skal have en 3. Limfjordsforbindelse. Og det er ikke længere en diskussion om, hvorvidt den skal gå over Egholm.

Nu gælder det om at komme i gang med den samfundsmæssigt nødvendige forbindelse – på den bedste måde for naturen, lokalsamfundet og hele Nordjylland.