Lis Sørensen trækker fuldt hus
Morsø Event kan melde udsolgt til fredagens koncert med Danmarks pop-dronning
NYKØBING: Selv om hun netop har kunnet fejre 30 års jubilæum, er Lis Sørensen stadig en af de største stjerner på den danske pophimmel.
Morsø Event kan da også melde om udsolgt til fredagens intimkoncert i Morsø Teater.
Lis Sørensens karriere startede tilbage i folkeskolen i Brabrand, hvor hun i 5. klasse fik jazz-musikeren Holger Laumann som musiklærer, ham der senere blev gift med Anne Linnet. Han blev manden bag pigegruppen ”De Fem”, der med den unge Lis i front udgav to singler med hans egne børnesange.
Efter folkeskolen begyndte Lis Sørensen på uddannelsen til musikpædagog på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og i starten af 70´erne mødte hun så Anne Linnet.
I 1974 blev de to frontfigurer i Shit & Chanel, et pop-rock orkester udelukkende bestående af piger, hvilket var usædvanligt på det tidspunkt. Bandet fik stor succes og udgav fire albums - og havde flere hits, hvoraf det største var ”Smuk og dejlig”
I 1979 medvirkede hun på Sebastians ”Tiderne skifter”, og her startede deres lange samarbejde. Sebastian har i tidens løb skrevet flere sange direkte til Lis Sørensen blandt andet balladen ”Stille før storm”.
Siden 1983 har hun udgivet ikke færre end 11 soloalbums og flere opsamlingsalbum.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.