Alt var udsolgt til påske: Nu aflyser Jesperhus

Over 1500 familier får refunderet deres ophold i løbet af denne og næste uge

Jesperhus havde planlagt at starte sæsonen op med ankomster fredag 26. marts og har samtidig kunnet melde alt udsolgt hen over påsken, men det har corona vendt op og ned på. Arkivfoto

Jesperhus havde planlagt at starte sæsonen op med ankomster fredag 26. marts og har samtidig kunnet melde alt udsolgt hen over påsken, men det har corona vendt op og ned på. Arkivfoto

MORS:Corona vender endnu en gang op og ned på det hele.

Jesperhus havde planlagt at starte sæsonen op med ankomster fredag 26. marts og har samtidig kunnet melde alt udsolgt hen over påsken. Men sådan skulle det ikke gå.

- De seneste restriktioner, der gælder frem til 5. april, gør det ikke muligt at opfylde de forventninger, børnene har til et ophold hos os med adgang til en række indendørs aktiviteter, blandt andet badeland, legeland og så videre, og ikke mindst, at vi ikke kan afvikle vores populære børneshows. Samtidig har vi spurgt vores følgere på Facebook, hvad de ville foretrække, og her kan vi se, at det bedste ville være helt at lukke, siger direktør Peter Overgaard i en pressemeddelelse.

Familierne, der har booket, får pengene retur. Af pressemeddelelsen fremgår det, at det er over 1500 familier, der får refunderet deres ophold i løbet af denne og næste uge.

- Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange af dem vil booke et ophold hos os senere på foråret, sommeren eller i efteråret, hvor tilstandene er mere normaliserede, lyder det fra Peter Overgaard

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.