Brønderslev

Lugten pakket ind

Ensilagen til anlægget er nu pakket ind i plastfolie

GFE Krogenskær har efterkommet pålæg om at dække ensilagen ned, så den ikke spreder lugt. ?Arkivfoto: Kurt Bering

GFE Krogenskær har efterkommet pålæg om at dække ensilagen ned, så den ikke spreder lugt. ?Arkivfoto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Lugten af biomasse - ensilage - skulle nu være dæmmet ind på biogasanlægget GFE Krogenskær i Brønderslev. Brønderslev Kommune havde pålagt virksomheden at komme med et forslag til løsning af lugtproblemerne inden 1. december og løse lugtproblemet inden 1. januar.

- Virksomheden har allerede dækket ensilagen ned med kraftig plastfolie, fortæller formand for Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg, Karsten Frederiksen (K). Indtil nu er det ikke dækket ned.

Det store spørgsmål er nu, om det betyder, at lugtproblemerne er løst.

- Vi har en plan klar, hvis det ikke er tilstrækkeligt med plastik-overdækningen, bemærker Karsten Frederiksen. Så vil der blive stillet krav om, at der opføres en bygning til opbevaring af bio­masse og væske.

Karsten Frederiksen fortæller, at der de seneste par måneder har været problemer med lugt fra GFE Krogenskær.

- Vi har fået et stigende antal klager fra beboere i sydbyen, der føler sig generet af lugt. Meget tyder på, at problemerne med udledning fra selve biogasanlægget er løst. Men nu er der så problemerne med den biomasse, der benyttes i tankene.

Brønderslev Kommunes eksperter har betegnet lugten fra anlægget som "betydelig".

I den ny miljøgodkendelse for GFE Krogenskær blev der stillet betingelser om, at lugtproblemerne skulle løses. Her blev der stillet krav om, at anlægget ikke må give lugtproblemer uden for virksomhedens adresse. Biomasse og væske skal opbevares i lukkede eller forseglede, tætsluttende telt, overdækning i form af beton eller lignende.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.