AaB

Magnus Christensen: Jeg arbejder med det fremadrettede

AaB’s unge midtbanespiller fejrede sin fødselsdag med god indsats

Magnus Christensen i duel med Mikkel Qvist undervejs i 0-0-kampen. Foto: Lars Pauli
Magnus Christensen i duel med Mikkel Qvist undervejs i 0-0-kampen. Foto: Lars Pauli

Opdateret 21. august 2018 kl. 07:18

FODBOLD: AaB’s unge midtbanespiller Magnus Christensen fejrede mandag sin 21-års fødselsdag, og selvom der ikke ligefrem var megen fest over kulissen i Horsens, så beviste han, at han langsomt men sikkert modnes på den centrale midtbane - også selvom det kun blev til 0-0 i Horsens.

I et opgør med mange dueller spillede han offensivt mere direkte end før set, slap hurtigt af med bolden i gode positioner, og viste sig i det hele taget godt frem.

- Jeg arbejder hele tiden på at blive bedre i det fremadrettede spil, og jeg synes også godt, man kan se, at det har hjulpet, siger han.

- For mig var det selvfølgelig vigtigt at vise mig frem, nu hvor jeg fik chancen fra start, og det synes jeg faktisk også, at jeg gjorde, siger Magnus Christensen.

Han var både tilfreds og ikke tilfreds, efter AaB måtte nøjes med uafgjort for første gang i denne sæson.

- Det er lidt både og, for jeg synes egentlig, at vi har spillet til at vinde kampen. Men omvendt er det så også fint, at vi holder dem fra at blive farlige. Horsens er altid svære at spille mod. Det bliver mange dueller, mange hjørnespark og mange indkast, men jeg synes, at vi løste opgaven fint, siger han.

AaB indtager andenpladsen i Superligaen med 13 point for seks kampe. Næste opgave er om en uge på hjemmebane mod Esbjerg fB.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden