AaB

Wessam: Vi har holdet til god placering

AaB-angriberen løftede sig markant i Horsens

På billedet er der ærgrelse hos Wessam Abou Ali, men han leverede en god indsats i Horsens. Foto: Lars Pauli
På billedet er der ærgrelse hos Wessam Abou Ali, men han leverede en god indsats i Horsens. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 07:18

FODBOLD: Efter to kampe, hvor tingene ikke fungerede for ham, så viste AaB-angriber Wessam Abou Ali mandag aften flere prøver på sit talent.

Angriberen var både tæt på med et godt forsøg fra distancen, ligesom han med lidt mere held var blevet noteret for en assist efter en glimrende dribletur på venstrekanten midt i første halvleg.

Men AaB måtte dog nøjes med 0-0 i Horsens.

- Jeg synes, at vi spillede en god kamp, hvor vi forsøgte at tage styringen, men desværre kom målet ikke, lyder det fra Wessam Abou Ali.

- Selv var jeg meget godt tilfreds med, at jeg fik fulgt den gameplan, jeg havde for mig selv, og det var jeg glad for efter to kampe, der ikke var helt tilfredsstillende. Det giver noget selvtillid, når man lykkes med nogle aktioner, men generelt synes jeg bare, at faldt godt ind i spillet, siger han.

Han er optimist på AaB’s vegne efter den første seks kampe, hvor klubben ligger på andenpladsen i Superligaen.

- Kan vi få scoret lidt mere, så synes jeg, at vi har holdet til at ligge der, hvor vi gør, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden