Hobro

Maler giver stafetten videre

Efter 23 år i Ravnkilde har malermester solgt sin virksomhed

Per Wibe Sørensen i Ravnkilde overlader fra nytår sit firma til malermester Niels V. Rasmussen fra Hobro Malerfirma.Priv.foto
Per Wibe Sørensen i Ravnkilde overlader fra nytår sit firma til malermester Niels V. Rasmussen fra Hobro Malerfirma.Priv.foto

RAVNKILDE: Efter at have drevet malerfirmaet Wibes Malerforretning i 23 år på Nysum Byvej i Ravnkilde giver Per Wibe Sørensen nu stafetten videre.

Han har nemlig solgt malerforretningen til malermester Niels V. Rasmussen fra Hobro Malerfirma.

Det sker med virkning fra 1. januar, og forretningen skifter samtidig navn til Wibes Malerforretnings Eftf.

Per Wibe Sørensens nuværende to medarbejdere får dermed 15 nye kolleger.

Det betyder, at kunderne nu kan få løst langt større opgaver end tidligere, og at virksomheden tilbyder en meget bredere vifte af opgaver inden for malerfaget.

Niels V. Rasmussen driver på 21. år Hobro Malerfirma sammen med sin hustru Ane.

De fører Wibes Malerforretnings Eftf. videre fra adressen i Ravnkilde, så området beholder sin lokale malerforretning.

Per Wibe Sørensen har drevet Wibes Malerforretning i 23 år, og kan med god samvittighed skrue ned for blusset.

Han giver dog ikke helt slip på malerrullen, men fortsætter endnu en tid som konsulent i Wibes Malerforretnings Eftf.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden