Tyveri

Mand fik et ærgerligt opkald fra Aalborg Lufthavn: Der er ingen hjul på din bil

En mand, som havde sin bil parkeret ved Aalborg Lufthavn, fik stjålet fire væsentlige dele fra køretøjet

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:40

AALBORG: Det gik ikke flyvende for en 48-årig mand fra Brønderslev, som havde sin bil parkeret ved Aalborg Lufthavn.

Onsdag aften blev han ringet op af lufthavnen, som kunne fortælle, at hans bil, som var parkeret på P3-parkeringspladsen manglede noget ganske væsentligt.

Bilen manglede alle fire hjul, som tilsyneladende var blevet stjålet, mens bilen stod parkeret, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner, som er stødt på personer med fire hjul i armene i eller omkring lufthavnen.

Politiet kan kontaktes på telefonnummer 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden