Drab

Efter 34 år: Mand anholdt i Nordjylland - nu er han tiltalt for drabet på ung kvinde

Ifølge anklageren er beviser så stærke, at 54-årig nu er er tiltalt for drabet

Hanne With blev dræbt nytårsnat 1989/90 i København. I februar i år blev en mistænkt anholdt på sin arbejdsplads i Nordjylland - han er nu tiltalt for drabet.
Hanne With blev dræbt nytårsnat 1989/90 i København. I februar i år blev en mistænkt anholdt på sin arbejdsplads i Nordjylland - han er nu tiltalt for drabet. Foto: Politifoto/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 17:14

En 54-årig mand er nu blevet tiltalt for drabet på 23-årige Hanne With, der blev slået ihjel natten til den 1. januar 1990.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse tirsdag.

Anholdt i Nordjylland

Manden blev anholdt på sin arbejdsplads i Nordjylland 6. februar i år i forbindelse med sagen, og næste dag dag valgte en dommer i Københavns Byret at varetægtsfængsle ham i fire uger.

Dommeren fandt dengang, at anklagemyndighedens samlede bevismateriale var så stærkt, at det tilsammen udgjorde en såkaldt særlig bestyrket mistanke om, at den 54-årige begik drabet.

Siden da har den drabsmistænkte siddet varetægtsfængslet, og politiet har i efterforskningen fokuseret på yderligere tekniske spor samt at indhente vidneudsagn.

- Nyt gennembrud

Og nu er der sket et nyt gennembrud, ifølge specialanklager Søren Harbo.

- I den videre efterforskning er der sket endnu et gennembrud. Jeg vil ikke foregribe bevisførelsen i retten og kan derfor ikke blive mere konkret, men vi har vurderet, at beviserne mod den 54-årige samlet set er så stærke, at vi har kunnet rejse tiltale, siger han i pressemeddelelsen fra politiet.

Under grundlovsforhøret i februar nægtede den nu 54-årige mand sig skyldig i den alvorlig anklage.

DNA-spor

Politiet kom på sporet af ham ved brug af slægtskabssøgning.

Der var nemlig fundet DNA på Hanne Withs bukser, som stammede fra den formodede gerningsmand, og politiet søgte i sit DNA-profilregister efter nære familiemedlemmer til den person, der havde afsat DNA-materialet.

Der kom en DNA-profil, der matchede sporet fra gerningsstedet.

Personen i registret er søn til den 54-årige mand, der er blevet sigtet og fængslet i sagen.

Skeptisk forsvarsadvokat

Den 54-åriges forsvarer, Mette Grith Stage, tvivler på, at politiet har fået "nyt gennembrud" i sagen.

- Det er jo helt normalt, at når politiet efterforsker, så fremkommer der nogle nye oplysninger. Om noget af det, der er fremkommet, ligefrem kan betegnes som et gennembrud, det synes jeg, må stå for politiets og anklagemyndighedens egen regning, siger hun til Ritzau.

Hvor stærke beviserne er, bliver afgjort, når sagen kommer for byretten.

- Ser frem til afslutning

Den 54-årige drabstiltalte nægter sig stadig skyldig, og han ser frem til en afslutning af sagen, oplyser Mette Grith Stage.

- Han er selvfølgelig glad for, at det er gået hurtigt (med tiltalerejsning/red.), for det er en stor belastning for ham at være varetægtsfængslet, siger hun.

/ritzau/

FAKTA: Sådan bruger politiet DNA-spor

En 54-årig mand blev 6. februar 2024 anholdt og sigtet for drabet på 23-årige Hanne With i 1990.  Anholdelsen  er gjort muligt takket være udviklingen i DNA-teknologien. Læs her om, hvad en DNA-profil er, og hvordan den bruges i retten:

  • DNA-molekyler findes i alle kroppens celler. Molekylerne har en speciel struktur, der ofte afbildes som en trappeformet stige. Trinnene i stigen udgøres af fire par af kemiske forbindelser.
  • En DNA-profil udarbejdes ved at undersøge bestemte dele af den lange dna-streng. Disse dele kan identificeres ud fra rækkefølgen af de førnævnte par.
  • Undersøgelsen foretages i dag på 16 dele af dna-molekylet - tidligere var det 10 - og munder ud i en række tal.
  • Det er disse tal, der udgør den såkaldte DNA-profil. Profilen indeholder ingen oplysninger om personens arvelige egenskaber, for eksempel hårfarve, øjenfarve eller lignende.
  • I år 2000 blev Det Centrale DNA-register oprettet. Her gemmes DNA-profiler fra personer, som har været sigtet i straffesager. Hvis personen ikke bliver dømt, skal profilen slettes efter 10 år.
  • Registret indeholder også en spordel med DNA-profiler fra gerningssteder, hvor gerningsmanden ikke er kendt.
  • Som led i en efterforskning kan politiet på baggrund af biologiske spor fra et gerningssted - for eksempel hår, blod eller sæd - få lavet en DNA-profil. Den kan sammenlignes med de personer, som findes i registret eller med en konkret mistænkt.
  • DNA-profilen fra en mistænkt skabes ud fra en spytprøve. Sådan en må politiet kun tage, hvis den mistænkte sigtes for en forbrydelse, der kan give halvandet års fængsel, eller hvis den mistænkte frivilligt afgiver en prøve.
  • Ikke mistænkte kan også bidrage med DNA-prøver. For eksempel kan det være relevant at få udelukket om DNA fundet på et gerningssted - for eksempel en bank - kan stamme fra de ansatte frem for bankrøveren.
  • DNA-profiler er ikke 100 nødvendigvis unikke fra person til person, som for eksempel et fingeraftryk er det. For eksempel vil enæggede tvillinger have samme DNA-profil.
  • Teoretisk set kan to tilfældige borgere have samme DNA-profil. Men det er meget usandsynligt.
  • I straffesager fremlægges en afvejning af sandsynligheder for retten. Det kan for eksempel hedde, at det er mere end en million gange mere sandsynligt, at det biologiske materiale fra et gerningssted stammer fra den tiltalte frem for fra nogen anden tilfældig person i den danske befolkning.
  • Rigspolitiets Centrale DNA-register indeholdt i 2019 136.000 DNA-profiler fra personer. Hvert år kommer 8-9000 nye til. Registret indeholdt derudover 59.000 uidentificerede profiler.
Kilder: Retsinformation, Retsmedicinsk Institut og Rigspolitiet, /ritzau/

"Drak sig i hegnet"

Den 54-årige, der er født og opvokset på Djursland, aftjente fra 1989 til 1990 sin værnepligt på et af søværnets skibe i København. Nytårsaften tilbragte han på værtshuset Lades Kælder i Kattesundet - en sidegade til Strøget.

Han har fortalt, at han "drak sig i hegnet", og siden tog han tilbage på skibet. Men ifølge politiets teori var det ham, som prajede en hyrevogn og samlede Hanne With op.

I lejligheden på Nørrebro opstod der en form for uenighed, der endte med det brutale drab.

Lig fundet af kæreste

Det var Hanne Withs kæreste, der fandt hende død i en blodpøl i deres lejlighed i Fensmarkgade på Nørrebro i København nytårsnat 1990. Men der skulle gå 34 år, før nogen blev sigtet for drabet.

Efter anholdelsen af den nu drabstiltalte mand efterlyste politiet et vidne, der henvendte sig anonymt til politiet den 7. oktober 1991.

Vidnet fortalte, at han arbejdede på et slagteri i Lemvig, og at han havde arbejdet sammen med en person, som han mente, havde begået drabet på Hanne With.

Det er ikke lykkedes politiet at få kontakt til det vidne, oplyser Københavns Politi i pressemeddelelsen tirsdag.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden