Rebild

Mange idéer til Klima Rebild 2017

Klimaugerne foregår i ugerne 13 og 14

Som en del af aktiviteterne ved Klima Rebild 2017 arrangerer Bogby 9520 i Jyllandsgade i Skørping torsdag 30. marts oplæsning af Bjørnvigs miljødigte. Arkivfoto: Martin Damgård
Som en del af aktiviteterne ved Klima Rebild 2017 arrangerer Bogby 9520 i Jyllandsgade i Skørping torsdag 30. marts oplæsning af Bjørnvigs miljødigte. Arkivfoto: Martin Damgård

REBILD: Det vrimler med ideer til Klima Rebild 2017, som foregår i uge 13 og 14 fra 26. marts til 9. april.

Forleden holdt Rebild Kommune det første store koordineringsmøde. Projektleder Sara Tornøe, som til daglig er udviklingskonsulent i Center Kultur og Fritid, kan melde, at fantasi og planlægning er i fuld gang mange steder i kommunen:

- Hvis vi fortsætter i samme stil, slår vi helt sikkert aktivitetsrekorden fra 2016, lyder meldingen fra hende.

En række projekter er sat i gang, blandt andet at Bogby 9520 arrangerer oplæsning af Bjørnvigs miljødigte torsdag 30. marts.

Frode Nielsen fra Skørping Cykler og cykleklubben Team Televom vil lave et arrangement med titlen "Fra biler til elcykler" lørdag 1. april.

Tirsdag 4. april arrangerer 3F og LO et offentligt møde på Kulturstationen om grønne job og grønne jobmuligheder.

Torsdag 30. marts skal der være folkekøkken i Brunholm Gårdbutik, hvor kokken fra Halkær Kro tilbereder økologisk og bæredygtig mad.

Man kan blandt meget andet også se frem til at besøge Sussi Handbergs halmhus på Purkervej i Skørping, hvor hun holder åbent hus om solceller, børn og rugbrødsmotorer lørdag 25. marts.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden