Exitpoll: Stor fremgang til Konservative i fjordkommunen

Elever fra Mariagerfjord Gymnasium spurgte 1318 vælgere om, hvor de satte deres krydser tirsdag

Konservatives spidskandidat Jens-Henrik Kirk står til markant fremgang ifølge en exitpoll lavet af elever fra Mariagerfjord Gymnasium. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Konservatives spidskandidat Jens-Henrik Kirk står til markant fremgang ifølge en exitpoll lavet af elever fra Mariagerfjord Gymnasium. Foto: Henrik Bo

Elever fra Mariagerfjord Gymnasiums seks samfundsfaglige klasser besøgte tirsdag valgstederne i Mariagerfjord. Her spurgte de vælgerne, hvor de satte deres krydser og samlede dermed materiale til en exitpoll.

Resultatet viser en markant fremgang til Konservative og en lille fremgang til Socialdemokratiet i forhold til valget i 2017. Venstre går markant tilbage.

Konservative står til 14,3 procent af stemmerne. Ved valget for fire år sidne fik partiet 3,1 procent og et enkelt mandat.

Det ser dog ud til, at de to blokke fortsat er næsten lige store, og derfor giver gymnasieelevernes undersøgelse ikke et klart svar på, om Mogens Jespersen fra Venstre står til at kunne fortsætte som borgmester.

Elevernes undersøgelse er ikke lavet efter alle kunstens regler og skal derfor tages med visse forbehold. Med 1318 respondenter er der dog tale om et stort datagrundlag.

Resultat af exitpoll'en analyseres. Privatfoto

Resultat af exitpoll'en analyseres. Privatfoto

Eleverne har brugt tirsdagen på både at gennemføre undersøgelsen og analysere på resultatet. De overnatter i nat på gymnasiet og står onsdag morgen op til et undervisningsmodul, hvor der samles op på kommunalvalget.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.