Togtrafik

Havareret tog gav problemer på Hobro Station

Der kørte ingen tog mellem Hobro og Aarhus fredag morgen og formiddag

Det havarerede tog holder i Hobro. Arkivfoto

Det havarerede tog holder i Hobro. Arkivfoto

HOBRO:Fredag formiddag kører der igen tog hele vejen fra Aarhus til Aalborg efter et havari på Hobro Station natten til fredag.

Det første tog er IC Lyntoget fra Aarhus H klokken 9.50 mod Aalborg - og den anden vej klokken 09.46 fra Aalborg mod Aarhus, og herefter skulle alle tog køre efter planen.

Tidligere fredag morgen og formiddag var der indsat togbusser på strækningen mellem Hobro og Aarhus, og mellem Hobro og Aalborg kørte kun IC-tog, ikke lyntog.

Det skyldtes et havareret tog ved Hobro Station.

Toget fik natten til fredag en fejl på motoren, som gav en del røgudvikling. Passagererne på toget blev sendt videre med et andet tog, men det havarerede tog holdt altså stadig på stationen fredag morgen og blokerede for, at der kunne køre tog på strækningen, fortalte pressevagten hos DSB.

DSB gør opmærksom på, at hvis man har været mere end 30 minutter forsinket på grund af havariet, så kan du benytte dig af rejsetidsgarantien.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst