Hele byen spærres af: - Folk ved ikke, hvad der rammer dem

Finn Ramsgaard er lidt nervøs. Vil folk acceptere, at byen spærres for trafik i fire dage?

Finn Ramsgaard har i mange år hjulpet Smukfest med at styre trafikken. Nu har han opgaven med at spærre hele Mariager af, når folkemødet løber af stabelen. - Folk ved ikke, hvad der rammer dem, siger Finn Ramsgaard.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Finn Ramsgaard har i mange år hjulpet Smukfest med at styre trafikken. Nu har han opgaven med at spærre hele Mariager af, når folkemødet løber af stabelen. - Folk ved ikke, hvad der rammer dem, siger Finn Ramsgaard.  Foto: Kim Dahl Hansen

MARIAGER:Finn Ramsgaard er tovholder for et trafikalt eksperiment uden sidestykke i Danmarks mindste købstad, Mariager. Hele midtbyen skal i fire dage lukkes for biler, lastbiler og motorcykler.

- Folk ved ikke, hvad der rammer dem. Der har aldrig været noget så stort i Mariager før, siger Finn Ramsgaard, som viser Nordjyske rundt i byen, hvor der er sat telte op på flere af de centrale pladser.

En lastbil kører forbi det kendte Hotel Postgaarden ved Torvet. Finn Ramsgaard bemærker at, "Alt det med lastbilkørsel slipper vi for, fordi vi lukker det hele af". Folkemødet vender op og ned på Mariager.

Fra klokken 9 morgen til 22 aften i de fire dage, det varer, vil der være sat bomme op. Kun folk med særlig tilladelse må passere.

- Jeg er lidt nervøs for, om folk vil acceptere, at vi lukker byen af på den måde. Men vi gør det for at sikre, at der ikke kommer utilsigtet færdsel, som kan true sikkerheden, forklarer Finn Ramsgaard.

Europæisk Folkemøde i Mariager

  • 10.000 besøgende om dagen, over 200 politikere, virksomheder og organisationer fra mere end 30 europæiske lande og et væld af demokratiske samtaler, oplevelser, musik og mad.
  • I fire dage står Mariager på den anden ende, når Det Europæiske Folkemøde for første gang nogensinde går løs fra den 25. til 28. august.
  • I to år har arrangørerne planlagt eventet, og forventningerne er tårnhøje. Men hvordan kommer det egentlig til at forløbe og påvirke byen, når folk fra hele Europa indtager de brostensbelagte gader? Og bliver Folkemødet det store trækplaster, der er lagt op til?
  • Følg med når Nordjyske dækker begivenheden.

Hans mobiltelefon bimler ustandselig med vigtige opkald. Så er det 30 Hoffmann-klodser til trafikværn, der ikke er blevet leveret. Det skal Finn Ramsgaard finde en løsning på. Og det gør han, forsikrer han.

Det er en erfaren herre, som folkemødet i Mariager har hyret ind til opgaven. Finn Ramsgaard har været trafikal ankermand for Smukfest i Skanderborg siden 2008.

- Ofte aner jeg ikke, hvem der spiller på Smukfest, så meget ringer folk til mig undervejs. Jeg har over 100 telefonsamtaler om dagen, fortæller han.

I centrum af Mariager bliver vejene spærret under folkemødet. Der bliver kun adgang for folk med særlig tilladelse. <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

I centrum af Mariager bliver vejene spærret under folkemødet. Der bliver kun adgang for folk med særlig tilladelse. Foto: Kim Dahl Hansen

Succeskriteriet

Succeskriteriet for Finn Ramsgaard er, at gæsterne til folkemødet i Mariager oplever, at de nemt kan komme til at parkere. 

- Jo mindre de mærker til det, både dem der er i byen og dem udefra, jo bedre, siger han.

Den største p-plads vil være bag ved idrætshallen og børnehaven, Gl. Hobrovej. Her er i alt 2000 afmærkede p-pladser. Gæster, der kommer fra Hadsund, henvises også til p-pladsen ved hallen.

På Hadsundsiden af Mariager vil der være 50 p-pladser ved sejlklubben. 

Finn Ramsgaards mobil bimler og bamler med vigtige beskeder. Han er en nøgleperson under folkemødet i Mariager.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Finn Ramsgaards mobil bimler og bamler med vigtige beskeder. Han er en nøgleperson under folkemødet i Mariager.  Foto: Kim Dahl Hansen

Omfartsvej savnes

Egepladsen og andre centrale pladser i Mariager spærres for parkering allerede fra onsdag, så byens befolkning kan begynde at vænne sig til tanken. 

- Vi giver særlige adgangstilladelser til folk, som skal til læge, på apoteket eller til fysioterapeut. Så sikrer vi, at vi ikke lukker nogen ud i det spil.

Lastbil passerer forbi Hotel Postgaarden i Mariager. Det bliver ikke muligt under folkemødet, hvor byen er spærret af fra klokken 9 til 23 hver dag.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Lastbil passerer forbi Hotel Postgaarden i Mariager. Det bliver ikke muligt under folkemødet, hvor byen er spærret af fra klokken 9 til 23 hver dag.  Foto: Kim Dahl Hansen

Omfartsvejen savnes

Omkørsel fra Hadsund til Mariager bliver via Havndalsvej, Skrødstrup og Hem til Randersvej. 

- Lige nu kunne man godt have brugt den omfartsvej, de snakkede om for nogle år siden! Men var det ikke 75 millioner, den ville koste - det var i hvert fald mange penge, siger Finn Ramsgaard.

Jobbet som trafikansvarlig er man autodidakt til. Men det er ingen skade at kunne trække på en uddannelse som byplanlægger og erhvervserfaring, bla. 12 år som teknisk chef i Galten Kommune.  

Mariager er vært for folkemøde 25.-28. august. Inde i byen foregår færdsel til fods. De fleste p-pladser er ved hallen og børnehaven.  <i>Foto: Kim Dahl Hansen</i>

Mariager er vært for folkemøde 25.-28. august. Inde i byen foregår færdsel til fods. De fleste p-pladser er ved hallen og børnehaven.  Foto: Kim Dahl Hansen

Finn Ramsgaard arbejder "lidt lønnet og meget frivilligt".

- For det første blev jeg bedt om det, og for det andet synes jeg, det er spændende, siger Finn Ramsgaard, der allerede kender byen som sin egen lomme efter at have boet i Mariager i et år.

Hans mavefornemmelse forud for det store arrangement 25.-28. august er god:

- Vejret er godt. Det skal helst ikke være så godt vejr, at folk hellere vil til stranden. Skyer og sol er helt optimalt til en festival. Vorherre er med os, smiler Finn Ramsgaard.

Disse veje er spærret

  • Disse gader i Mariager er spærret under det europæiske folkemøde fra 25.-28. august: 
  • Fjordgade ved Rema 1000 er spærret for gennemkørsel, med undtagelse for beboere i zone 4.
  • Fjordgade fra Hadsund/Assens er spærret for gennemkørsel fra Havnevej til Ny Havnevej.
  • Klostergade er spærret med bom for al kørsel. Beboere undtaget.
  • Havndalvej er spærret for gennemkørsel ved Møllebakken. Beboere undtaget.
  • Østergade er spærret for gennemkørsel.
  • Vestparken og Rinddalen kan blive tilgået fra Hjulhusvej.

Kilde: Det europæiske folkemøde

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.