Debat

Læser: Det bliver spændende at følge konstitueringen i Mariagerfjord

- Flertallet i det nye byråd baserer sig på mandater fra Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, og de to partier har markante forskelle i deres miljøpolitik, mener skribenten.
- Flertallet i det nye byråd baserer sig på mandater fra Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, og de to partier har markante forskelle i deres miljøpolitik, mener skribenten. Foto: Mariagerfjord Kommune

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

På torsdag mødes det nye byråd i Mariagerfjord for at konstituere sig og dermed fastlægge politikken for de næste fire år eller hvad? En konstituering er jo ikke ”gratis”. 

Der handles med holdninger og principper, når posterne skal falde på plads, og det bør til alle tider vække bekymring blandt os borgere. For kan vi nu være sikre på, at dem, vi stemte på, også holder fast i det, de sagde før valget? Jeg tør godt svare, at det kommer ikke til at ske.

Der vil blive opgivet projekter, og der vil være ting, der ikke kommer til at ske, ligesom der kommer til at ske ting, vi måske ikke havde regnet med. 

Jeg er bekymret for blandt andet den grønne omstilling, færdiggørelsen af sprøjtefri zoner omkring vores drikkevandsboringer, mere spildevandsslam på lavbundsjorder i den østlige del af kommunen, udvidelser af svineproduktion og en lang række andre forhold, der knytter sig til vores fjord og det nære kystmiljø.

Hvad med vindmøller og solcelleparker, som vi virkelig har brug for? Solceller på kommunale bygninger er en afledningsmanøvre, der slet ikke kan opfylde de mål, der er sat fra Folketinget. 

Flertallet i det nye byråd baserer sig på mandater fra Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti, og de to partier har markante forskelle i deres miljøpolitik, også når det drejer sig om landbrugets påvirkning af miljø og vandkvalitet. Så én af parterne skal bøje sig. Det bliver spændende at følge.

Andre væsentlige områder er skoler og ældrepleje. Kan man blive enige om forbedringer, nu hvor kommunen har mange penge at gøre godt med? Det var i hvert fald det, vi blev oplyst om før valget, hvor der pludselig var masser af penge til alle mulige gode idéer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden