Mere sne til nordjyder
Nedbør falder som slud og sne i Nordjylland fredag
Opdateret kl. 09:41
NORDJYLLAND: Den sne, som torsdag lagde sig over hele Nordjylland, følges fredag af mere hvidt nedbør.
DMI varsler også sne eller slud i dele af Nordjylland, og fredag aften skulle byde på mere slud. Dog vil temperaturen nogle steder stige til hele seks graders varme fredag eftermiddag, så den nedbør, der måtte komme dé steder, vil være regn.
Lørdag og søndag vil temperaturen nå op omkring fem plusgrader, og så vil der kun være en svag til jævn vind.