Messe for unge valg
30 udstillere og 1200 unge i Hobro Idrætscenter.
HOBRO: Årets Erhvervs- og Uddannelsesmesse Mariagerfjord finder sted i Hobro Idrætscenter torsdag klokken 15 til 18. Flere end 30 udstillere og godt 1.200 unge har meldt deres ankomst. Og der forventes et stort rykind af forældre.
- Undersøgelser viser, at forældrene spiller en vigtig rolle som rådgivere for de unge, når der skal vælges uddannelse, siger Niels Andreasen, Ungdommens Uddannelsesvejledning Mariagerfjord.
Derfor forventer vi også, at rigtig mange af de unge tager deres forældre med, så messen kan være grundlag for en rigtig god dialog mellem de unge og deres forældre om valg af uddannelse.
Dem, der vælger at besøge årets messe, vil ikke kun blive præsenteret for flere end 30 forskellige ungdomsuddannelser og lokale virksomheder, der alle rummer spændende muligheder for de unge, men der vil også være en række aktiviteter.
- Virksomheder og uddannelsessteder byder på spændende og anderledes stande med blandt andet konkurrencer og aktiviteter. Hertil har vi selv nogle ting i ærmet.
Blandt andet får vi besøg af OL-sølvvinderen i roning, Fie Udby, der stiller op i en ro-simulator-konkurrence, og tilsvarende stiller Hobro Cykleklub, og Oliver Nielsen fra ungdomslandsholdet i cykling op i en cykel-simulator-konkurrence.
Der kommer også besøg af et trial cykling hold, der giver opvisning på messen. Blandt meget andet er der mulighed for at vinde en skirejse og ipad mini, slutter erhvervskonsulent Dennis Lindkvist Nørbjerg, Mariagerfjord Erhvervsråd.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.