Svømning

Mie på vej mod ny VM-medalje

Den danske kvartet i 4x100 m medley klar til finalen i bedste tid

Mie Ø. Nielsen har gode chancer for VM-medalje i holdkap. Arkivfoto: Torben Hansen
Mie Ø. Nielsen har gode chancer for VM-medalje i holdkap. Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Henrik Bo

ISTANBUL: Dagen efter sin flotte sølvmedalje i 100 meter ryg har Mie Ø. Nielsen igen sat kursen mod medaljeskamlen ved kortbane-VM i Istanbul.

Den 16-årige Aalborg-svømmer er med på det danske hold i 4x100 meter medley, der har kvalificeret sig til finalen fredag aften i bedste indledende tid, 3.53,10. Det var første gang, at en dansk kvartet kom under fire minutter, og tiden var en forbedring af den danske rekord med knap hele 11 sekunder.

Udover Mie Ø. Nielsen består den danske kvartet af Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen og Pernille Blume.

Glæsner i bedste tid

I 100 meter bryst blev Rikke Møller Pedersen nummer to i indledende heat med tiden 1.04,73 og er i semifinalen.

Hos mændene er både Mads Glæsner, Anders Lie og færingen Pál Joensen klar til finalen på 400 meter fri. Glæsner kom ind i bedste tid, mens Lie og Joensen kvalificerede sig til finalen via sjette- og ottendebedste tid.

I aftenens finaler er der også deltagelse af Jenaette Ottesen i 50 meter butterfly.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden