Bustrafik

Minister: Der er taget affære i bussag

Reglerne for bussers sikkerhed er, som de skal være, og kontrollen med busserne virker, siger Ole Birk Olesen (LA)

Arkivfoto: Bente Poder
Arkivfoto: Bente Poder Bent Bach

Opdateret 23. maj 2022 kl. 10:42

NORDJYLLAND: Transportminister Ole Birk Olesen (LA) er ikke i første omgang indstillet på at gå personligt ind i sagen om de mange busser, der sommeren over er afsløret med alvorlige sikkerhedsfejl, blandt andet under Dana Cup i Hjørring.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil have ministeren til at gribe ind, men han påpeger, at der allerede bliver taget affære i sagen.

- Færdselsstyrelsen under Transportministeriet har allerede holdt møde med Danske Busvognmænd om sagen. Reglerne er klare og helt rigtige. Og nu handler det om at finde ud af, om alle, også busvognmændene, er klar over reglerne. Ellers må vi skabe den klarhed, siger Ole Birk Olesen.

Det er blandt andet kommet frem, at chauffører kan finde på at varme bremserne op, inden de kører bussen til syn, så bussen ved selve bilsynet bremser bedre, end den gør med kolde bremser.

- Det er ulovligt, og der er jo ingen grund til at forbyde noget flere gange. Det gode ved denne sag er jo, at den har vist, at kontrollen virker. De ulovlige busser bliver opdaget, når politiet tjekker dem. Nu skal vi sikre os, at vi fremadrettet forhindrer, at defekte busser kommer ud på vejene. Og det tager jeg gerne en snak med Folketingets transportordførere om, når vi mødees efter sommerferien.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden