Elling

Minister lover hurtig løsning i Elling

Transportminister Hans Chr. Schmidt (V) lover en løsning på "hullet under Skagensvej" i starten af 2017

Det er på hovedvejen her uden for Elling, det er galt. Vandet kan ikke komme hurtigt nok igennem hullet og stemmer op, men nu lover transportministeren en løsning. Arkivfoto: Hans Ravn
Det er på hovedvejen her uden for Elling, det er galt. Vandet kan ikke komme hurtigt nok igennem hullet og stemmer op, men nu lover transportministeren en løsning. Arkivfoto: Hans Ravn Hans Ravn

Opdateret kl. 10:36

ELLING: Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt (V) lover en hurtig afklaring på Vejdirektoratets hul under Skagensvej ved Elling, der virker som en flaskehals og truer med nye oversvømmelser, som det var tilfældet 6.-7. november i år.

Her stod vandet i åen få cm fra broen over Skagensvej, og beredskabet pumpede gennem to dage vand over det nyanlagte dige for at undgå oversvømmelser ved Vestergårdsvej i Elling.

I Folketingets spørgetid onsdag lovede Hans Chr. Schmidt at mødes med Bjarne Laustsen (S) og Frederikshavn Kommune i starten af 2017, når ministeren har fået nogle beregninger fra Vejdirektoratet.

Ministeren erkendte, at hullet under hovedvejen kan virke som en stopklods, og at det er Vejdirektoratets ansvar at finde en løsning, både her og nu og på længere sigt.

Skagensbanen med

Bjarne Laustsen lovede "at sætte vand over til kaffe og klappe nogle sandwich sammen", så de kan mødes på broen ved Elling og drøfte, hvad der er den bedste løsning. Og Bjarne Laustsen pressede på for også at få åens løb under Skagensbanen længere østpå med i den samlede løsning.

- Der er også store miljøproblemer i det, når regnvand og kloakvand løber sammen og ledes ud i Kattegat, understregede Bjarne Laustsen - der foreslog, at man laver et ekstra hul under vejen i stedet for at hæve broen.

Måske et ekstra rør under vejen

- Det lyder voldsomt, at broen skal hæves. Jeg tror, det kan løses ved at skyde et ekstra rør ind ved siden af den nuværende underføring, men hvis lokale entreprenører har forslag til, hvad der er bedst, skal vi selvfølgelig lytte til det, siger Bjarne Laustsen, der var tilfreds med ministerens imødekommenhed:

- Jeg er glad for ministerens tilsagn. Han anerkender, at det nu er statens ansvar. Kommunen og lods- ejerne har gjort deres. Nu mangler vi statens bidrag til en løsning på et problem, som burde være løst for længst, sagde Bjarne Laustsen efter spørgetiden i Folketinget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden