6-3 til vindmølle-modstanderne

MORS:Meiner Nørgaard, du er bestyrelsesformand i Morsoe Wind A/S. Sidste år tjente det rent kommunale selskab 2,5 millioner kroner på den strøm, som den andel af de seks vindmøller i Sindbjerg, som kommunen ejer, producerer. Hvordan har du det med det, når der fortsat er beboere i området, som døjer med gener fra møllerne, og kun har fået i omegnen af 100.000 kr. i kompensation?

- Der er gener ved vindmøller, det kommer vi ikke udenom. Det er også blandt andet derfor, vi ikke ønsker at genere flere mennesker ved at stille nye kæmpemøller op. De pågældende husejere fik dengang kompensation efter de gældende statslige regler, og det var ikke mange penge. Men vi kan som kommune ikke gøre mere ved det ud over at holde fast i det stop for nye vindmøller, som står i vores kommuneplan. Grundlæggende mener jeg ikke, det er en kommunes opgave at investere i vindstrøm, siger Meiner Nørgaard, der også er spidskandidat for Dansk Folkeparti til kommunalvalget næste tirsdag.

Vindmølleenergi abon

Anton er nabo til seks store vindmøller: Se, mit hus slår revner!

---

Fastholder møllestop

Hans parti går til valg på at fastholde vindmøllestoppet.

- I de næste mange år frem vil Mors fortsat producere mere elenergi, end vi forbruger. Med den nye landbrugsaftale kan det tænkes, at der på sigt vil kunne tages landbrugsarealer ud af drift, hvor der kan stå solceller, som ikke generer i det omfang, møllerne gør, således at Mors fortsat kan være i front med grøn energi, siger Meiner Nørgaard.

Overskuddet fra vindstrømmen og provenuet fra salget af fire møller henstår fortsat, selv om pengene efter reglerne kan bruges på grønne investeringer. Men foreløbig er Morsø Kommune ikke enig med den socialdemokratiske regering i, hvad disse grønne tiltag må være.

- Vi har bedt klimaminister Dan Jørgensen om tilladelse til at bruge pengene på elkøretøjer til vor hjemmepleje og opsætning af ladestandere til dem. Gjorde vi det, som reglerne er nu, skal vi betale 40 procent i afgift til staten, siger Meiner Nørgaard.

Konservative vil have møller

Et parti, som i valgkampen har talt for at genåbne beslutningen om vindmøllestop, er Det Konservative Folkeparti. Det begrunder man med udsigt til stigende elforbrug. Nye møller kunne efter partiets opfattelse placeres i plantagen i Sindbjerg.

- Det skal selvfølgelig vurderes af eksperter, og behovet skal være der, men argumentet er, at her har man i forvejen de seks store møller, som vil stå der de næste 20-25 år frem. Her har man i forvejen generet nogle beboere, siger spidskandidat Thomas Jensen.

Og så kan man roligt fortsætte med det?

- Nej, vi er ikke ude på at genere nogen. Håbet fra vores side er, at Thy-Mors Energi, som har en plan om at investere en milliard i grøn elproduktion frem til 2030, vil bruge penge på at kompensere naboer til nye møller ud over de statslige regler. Således at også de hidtidige møllenaboer i Sindbjerg kunne få tilbud om opkøb af deres huse eller anden form for kompensation, siger Thomas Jensen.

Staten kunne tvinge Morsø

Også Socialistisk Folkeparti ser en fremtid i nye møller på Mors.

- I SF siger vi, at hvis der kommer en ansøgning om opstilling af nye vindmøller, vil vi være bange for følgerne, hvis vi blot afviser den med henvisning til møllestoppet i kommuneplanen. Hvis ansøgeren anker afslaget til ministeriet, kan det tænkes, at staten går ind og træffer afgørelse uden om kommunens indflydelse. Det har Mors ingen interesse i, siger spidskandidat Viggo Vangsgaard.

Men eventuel opstilling skal afpasses med omgivelserne, understreger han.

- Placering af en ny kæmpemølle skal ske i samarbejde med naboer og ledsages af krav om nedtagning af 10-15 gamle møller. Samtidig vil vi øge støjgrænsen fra de nugældende fire gange møllens højde til fem gange højden, og det kan vi godt bestemme lokalt. Og vi vil ikke lukke af for erstatning til de naboer, der bor lige uden for grænsen. De skal også kunne søge erstatning, hvis det efter opstilling viser sig, at støjen er mere generende end antaget på forhånd. Vi skal ikke gentage situationen i Sindbjerg, siger Viggo Vangsgaard.

Staten blander sig ikke

Borgmester Hans Ejner Bertelsen, der er spidskandidat for Venstre, mener ikke, det er realistisk, at staten vil gå ind og blande sig i Morsøs vindmøllestop.

- Der har ikke været et pres fra centralt hold for at vi skal tillade opstilling af flere kæmpemøller. Jeg er ikke bekendt med, at staten kan pålægge os krav i den retning. Det er således ikke et problem, fastslår borgmesteren.

Med Venstre-kasketten på siger han om partiets holdning til vindmøller.

- Beslutningen fra 2017 om stop for flere vindmøller er fastholdt uændret i vores aktuelle revision af kommuneplanen. Fra Venstres side mener vi, at vi på Mors har taget vores tørn med grøn energi. Vi er mere end selvforsynenede med elproduktion, og for mig er vindmøllernes bedste placering på havet, siger Hans Ejner Bertelsen.

Ikke behov for al den strøm

Hos Socialdemokratiet er Poul Kristensen som formand for Sdr. Herreds Kraftvarmeværker en af øens mølleejere. Men han og partiet siger også stop for flere store møller.

- Jeg tror ganske enkelt ikke, vi på landsplan får brug for den strøm, som nye landbaserede vindmøller vil kunne levere. Jeg har set planerne for energiøer på havet, som regeringen vil have etableret i 2030. Med dem tror jeg, at vi vender strømmen, så vores el primært bliver leveret fra havet. Energinet.dk forventer heller ikke en øget produktion fra landmøller, men et nogenlunde status quo, hvor solcelleparker supplerer de møller, der vil blive taget ned. Med det perspektiv behøver Mors ikke bidrage yderligere ved at tillade nye kæmpevindmøller, som generer beboere, siger Poul Kristensen.

Afskærmede solcelleparker

Demokratisk Balance står også fast på et vindmøllestop.

- Vi skal have færrest mulige vindmøller på land. De eksisterende må gerne pilles ned, men skal der nye op, skal de ud på vandet, for energiproduktionen skal ses i en national helhed. Derimod ser vi gerne solcelleparker på øen placeret i træbevoksning, som ikke skæmmer landskabet og med det fornødne græsningsareal imellem, siger spidskandidat Ellen Philipsen Dahl.

Samme tanke finder man hos Radikale Venstre:

- Vi har lavet en plan for, hvordan en solcellepark kan bygges op med grøn afskærmning. Samtidig ønsker vi, at der i anlægs- og driftsbudgetterne for parkerne skal være poster til æstetik og til godt naboskab. Af anden form for alternativ peger vi på geotermisk energi, som i mange år har opvarmet husstande i Thisted. Der er endnu varmere vand at hente op ved boringer på det sydlige Mors, siger kandidat Bo Fink. Han tilføjer:

- Vindmøller har nået en skala, hvor de ikke hører hjemme på land. Men vi siger gerne ja til husstandsvindmøller, hvor du har den personlige interesse i møllen som drivkraft.

Annfinn og Feggesund

Til slut de to partier, hvor man ifølge en aktuel opgørelse fra mediet Altinget på landsplan finder henholdsvis den mindste og største tilslutning til tanken om flere landbaserede kæmpevindmøller.

- Det med vindmøller har jeg ikke tænkt så meget over. Kommunalbestyrelsen har jo besluttet, at der ikke skal flere møller op. Det ser jeg heller ingen grund til, når Mors producerer mere el, end vi kan bruge, og også mere, end vi kan afsætte. Jeg ser mere perspektiv i, hvis vi kunne udnytte bølgeenergi, for eksempel fra den strøm, man kan se i vandet fra Feggesundfærgen, siger spidskandidat Annfinn Halsagard, Nye Borgerlige.

Det vidste Pia Thorsen ikke

Så vidt modstanderen. Tilhængeren finder man hos Enhedslisten - De Rød-Grønne:

- Der er lavet en aftale i 2017 om, at vi ikke skal have flere landbaserede vindmøller på Mors. Men det synes jeg da, at vi skal. Vi skal have store møller op til erstatning for de gamle, små møller, og de lokale skal have mulighed for at købe anparter i dem til kostpris, siger spidskandidat Pia Thorsen.

I vil normalt gerne støtte mindrebemidlede borgere. Anfægter det dig ikke, at i Sindbjerg bor pensionister i beskedne huse, og de plages voldsomt af kæmpevindmøller og har kun fået en beskeden kompensation?

- Det har jeg faktisk ikke tænkt over. Det er et rigtigt godt spørgsmål, og jeg vidste ikke, at husene ligefrem slår revner. Det må vi da tage højde for på en eller anden måde. Jeg ved ikke, hvordan man kontraktteknisk kan gøre det, siger Pia Thorsen.