Skaldyr

Børnehave for bløddyr

Østerklækkeri til 31 millioner kroner blev indviet, men ikke af fiskeriminister Rasmus Prehn som planlagt

Professor Jens Kjerulf Petersen kunne holde sin åbningstale godt fire år efter, at der faldt statspenge af til klækkeriet.
Professor Jens Kjerulf Petersen kunne holde sin åbningstale godt fire år efter, at der faldt statspenge af til klækkeriet.

NYKØBING: Skaldyr er lige så uberegnelige, som de er ubevægelige. Det gælder også de ledende personer på landjorden, som omgiver dem. Til indvielsen af det nye østersklækkeri på Dansk Skaldyrcenter under Danmarks Tekniske Universitet (DTU) var der flere afbud og ændringer i talerækken.

Klækkeriet i en nyopført, råt udsende hal på 750 kvadratmeter med tilhørende østersbørnehave på 450 kvadratmeter skulle have været indviet af fiskeriminister Rasmus Prehn (S). Det blev i stedet Morsøs borgmester Hans Ejner Bertelsen (V), der foretog den officielle åbning. DTU's rektor skulle også have talt, men blev remplaceret af universitetets dekanchef Lars Christoffersen, der undervejs var kørt forbi stenalderbopladsen Ertebølle ovre på Himmerlandskysten og bemærkede, at østers er blevet spist i Danmark i mindst 7000 år.

Stop for skænderi

Så lang er Dansk Skaldyrcenters historie ikke, men det var dog tilbage i 2002, at daværende borgmester Egon Plejdrup Poulsen (S) tænkte konstruktivt og fik oprettet et forskningscenter på Ørodde for at bremse de evindelige skænderier mellem fiskere og biologer om bestandenes størrelse. For hvis man nu selv kunne hjælpe naturen på vej gennem yngelpleje i kontrollerede vandmiljøer på land, ville meget være opnået.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden